Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kj. M.: Himlen i 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kring den 15. Oktober. — Q Venus (Solafstand 14V2
Mill. Mil, Tværmaal omtrent lig med og Masse 4/s ai
Jordens, Omløbstid 7V2 Maaned og Hastighed i
Sekundet 42/3 Mil) viser sig som Aftenstjærne fra
Begyndelsen af April til ud paa Efteraaret, men saa sydlig,
at den for det meste gaar ned kort efter Tusmørkets
Ophør (dog i Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni
først 2l)i Time efter Solen). Vi har derfor ikke megen
Glæde af, at den den 24. September fjærner sig c. 48°
fra Solen og den 30. Oktober skinner med en Glans,
der er 7 Gange saa stærk som Sirius’. Den 4. December
passerer den mellem os og Solen for kort efter at vise
sig som Morgenstjærne i Øst. — 5 Jorden er, som
bekjendt, den tredje i Planeternes Række, regnet fra
Solen. Dens Afstand fra Solen er 20 Mill. Mil i
Gjen-nemsnit (mindst 2. Januar, størst 3. Juli med en
Difference af c. 700,000 Mil), dens Tværmaal 1719 Mil og
dens Omløbshastighed 4 Mil i Sekundet. — çf Mars
(Solafstand 30V2 Mill. Mil, Tværmaal c. 1/a og Masse ’/10
af Jordens, Omløbstid 1 Aar 11 Maaneder,
Omløbshastighed 3V5 Mil i Sekundet), som sidste Sommer
passerede bag om Solen, ses ved Aarets Begyndelse
sent paa Natten i »Jomfruen«, til venstre for den klare
Spika. Derpaa vandrer den i et Par Maaneder mod
Øst gjennem »Vægten« ind i »Skorpionen«, stadig
nærmende sig Jorden, altsaa med tiltagende Glans, og
synlig tidligere paa Natten. I »Skorpionen« vandrer
den frem og tilbage i Løbet af Foraaret og Sommeren,
passerer tre Gange nord forbi den røde Antares (21.
Marts i 50, 23. Maj i 30 og 14. August i 1V20 Afstand)
og gaar om Efteraaret gjennem »Skytten« og
»Stenbukken« ind i »Vandmanden«, idet den atter fjærner
sig fra os og gaar ned flere Timer før Midnat. Den
interessanteste Iagttagelsesperiode falder omkring
Slutningen af Maj; den 27. Maj staar Planeten nemlig
diametralt modsat Solen, altsaa lige i Syd ved Midnat,
rigtignok kun i en Højde, der svarer til Solens
Middagshøjde paa den korteste Dag. Mars er os da
forholdsvis nær (c. 9 Mill. Mil), og da denne Stilling
(Opposition), hvori den vender sin fuldt belyste Skive
mod vor Natside, kun kommer igjen med noget over
2 Aars Mellemrum (næste Opposition, August 1892, er
den heldigst mulige, idet Afstanden da kun bliver
7 Mill. Mil), vil Astronomerne sikkert med Iver søge
at løse nogle af de forunderlige Gaader, som netop
denne Planets Overflade i de sidste Decennier har
frembudt. — De nævnte fire Planeter bruger omtrent
lige lang Tid til en Axeomdrejning; deres Dag og Nat
er altsaa af samme Længde som vor. — Af de henved
300 Smaaplaneter, som kredser om Solen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
