- Project Runeberg -  Danmark. Illustreret Kalender / for 1891 /
118

(1886-1893)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 118 —

til en fremmed Dame, ligesom han var en
Libertiner. Han vilde standse; men Duften af hendes
Klæder og Lyden af hendes Kjole berusede ham
som sød Vin og gjorde ham end mere ilter.

Hun havde sænket sit Aasyn og slåp hans
Arm, men hun gik ikke over paa den anden Side
af Vejen.

»Er De meget vred?« spurgte han.

»Nej,« mumlede hun, »men jeg kan ikke
forstaa . . . saadan en ubetydelig lille én som jeg.
. . . Hvorfor er jeg ikke ogsaa stor og stærk?«

Nej, hun var netop sød og mild og dejlig
som hun var. Det vilde være Synd, om hun var
anderledes. Hun gik saa let og luftig. Hun var
det allernydeligste, han vidste.

Saaledes’ naaede de ud til Skovbrynet, hvor
de havde siddet sammen paa Bænken.

De stod ude paa Vejen i Maanelyset, og nu
skulde de skilles. Han følte sig brændende hed i
Panden og tyk i Halsen, saa han ikke kunde faa
sit Mæle. »Nu maa jeg gaa,« hviskede hun, »farvel,
levvel!« — hun strakte Haanden frem, begge
Hænder, hun løftede sit Aasyn mod ham, og han saa
hendes Øjne dunkle og tindrende af Taarer. Han
havde aldrig kunnet hærde sig mod Graad, og inden
han vidste af sig selv at sige, traadte han et Skridt
frem, tog hende i begge sine Arme, trykkede
hende mod sig, kyssede hendes Øjne og kyssede
hendes Pande, kyssede hendes kjøle, dunede Kinder
og kyssede hendes røde, hede Læber atter og atter.
Han saa kun, at Blodet steg op i hendes Tindinger,
han sansede ikke andet, end at hun sitrede i hans
Arme.

Pludselig gjorde hun sig fri. »Det var en
dum Vej, vi gik før,« sagde hun, »kom, saa skal
vi gaa den kjønneste Vej gjennem Skoven.« Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:14:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danillkal/1891/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free