Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ii9 —
undredes over, at hun kunde tale saa frit med sin
Tunge, men han nølede ikke et Sekund med at
følge hende. Det var som én tog ham i
Nakke-haaret og tvang ham frem. Den Dobbelthed, han
havde mærket i sig flere Gaage, mens de gik, lod
sig atter skjælne. Men den var anderledes nu end
før. Hans eget Jeg laa langt langt borte,
indskrumpet og bastet og magtesløs, og saa ligegyldig
og sløvt paa dette fremmede andet Jeg, der var
saa brændende af Liv i hver Trævl af hans Legeme,
ikke Spor af Omtanke, men virksomt og higende
efter Handling som et Rovdyr. Der var én Lov
i hans Forstand og en anden i hans Lemmer, men
den sidste var den stærkeste, og han syntes hans
Forstand var ved at drukne i et stort Hav, men
han brød sig ikke om det.
Hans Sansning var ogsaa i det hele underlig
sløv, men overfor enkelte Ting var den skarp. Han
anede ikke, hvor de gik, eller hvad de saa for sig.
Men de kom forbi noget visnende Egekvas, han
kjendte den søde krydrede Duft berusende stærkt.
De gik gjennem en lille Egelund med unge Stammer.
Der var tæt Purr af ungt Løv op ad dem, de
kastede lange Skygger henover den maanelyse
Skovbund. Der stod Nælder og Skarntyde og tynde
Græsstraa. Saa blev Omgivelserne atter
forskjels-løse, og han ænsede kun hende, han flk en dump
Lyst til at gjøre hende ondt, han havde Trang til
som Nebucadnezar at blive et Dyr paa Marken
med Haar som Ørnefjer og Negle som Fugleklør.
De kom til en aaben Eng i Skoven. Der laa
et let Mosebryg henover den, næppe en Fod højt,
Maanens milde Skær flk det næsten til at lyse,
rundom hegnede sorte Træer, og Himlen ovenover
var tindrende høj med smaabitte, gyldne Stjerner
og en let, hvid Sky som en drivende Sølvrøg.
»Er her ikke henrivende?« hviskede hun. »Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
