Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Ellepigen, Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 120 —
gad jeg leve hver saadan Nat og danse ind over
Engen som Ellepige. Og du er ikke bange for at
følge mig, vel? Tror du, jeg er hul i Ryggen?
Læg din Arm om mit Liv, at du kan føie. Tror
du ikke, jeg har varmt Blod? Kom og læg din
Kind mod min. Hvis er hedest, tror du? ... .
Uh! hvad er det?«
»Hvad er der?«
»Det sorte der inde under Træerne?« — hun
klyngede sig ind til ham.
»Lad os gaa hen og se.«
»Aa, det er ikke andet end en Høstak,« sagde
hun, da de var naaede derhen. »Jeg er ogsaa et
rigtigt Tossehoved. Det er Hø, de har baaret ind
ude fra Engen. Jeg er en net Ellepige, ikke?
Jeg kjender ikke engang min egen Elverhøj. Ah!
— hvor det Hø dufter dejlig!« Hun tog sin Hat
af og borede sit Ansigt ind i Høstakken. »Aa
hvor det køler ens Kinder. Prøv!«
Han stod og følte sig næsten mat og
sørgmodig. Det var som hans Muskler løsnede sig.
Men han havde en Fornemmelse af, at hans Skæbne
raabte til ham, og det var ligesaa umuligt for ham
at gjøre Modstand som at puste Stjernerne ud paa
Himlen. Hans Vilje sivede bort, men et dumpt
Begjær rørte sig dunkelt i ham. Han følte det
næsten som Smerte, da hun snoede sig rundt i
hans Arm og vendte sig mod ham. Det prentede
sig ind i ham, at hendes Haar stod om hendes Hoved
som et gyldent Spindelvæv, og at der var et sygt
og tørstigt Smil om hendes Læber. Han syntes,
der gik et Pust af Ulykke fra Skoven, og han
bøjede sig sukkende ned mod hendes Mund.
Der laa et blegt Dagskjær over Himlen, da
hun sagde ham farvel ved Stenten yderst i Skoven.
Hun drog de tynde Handsker af sine Hænder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
