Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. St. A. Bille: Andræ og Krieger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6c;
fægtet Andræ, som end ikke værdigede Landsthinget
at give nogen Motivering, og heller ikke har han
følt det som noget Savn, at han derved gjorde et
fortsat Samliv med Høire i Thinget til en Umulighed.
For Krieger besad det parlamentariske Liv
tvertimod stor Tillokkelse, og han var som skabt
for det, alle hans bedste Egenskaber kom i det til
den fyldigste Udfoldning. Hans Ordførerskab paa
den Grundlovgivende var i det Hele og Store be
undringsværdigt, bygget paa en moden og omfattende
Indsigt i alle statsretlige Spørgsmaal, baaret af en
varm Tro til Friheden, maadeholdende i Form os?
1 O
dog sikkert i sine Grundsætninger. Under den
første Rigsdagsperiode fra 1849 tü 1852, som var
rig paa endog meget vigtige Love, indtog han en
meget fremragende Plads i Folkethinget, og dette
gjælder ikke mindst om de storpolitiske Debatter,
som da foregik i dette Thing. Det var en
overlagt Krænkelse imod ham og et Slag i Ansigtet paa
det national-liberale Parti, at de sjællandske
Bondevenner i August 1852 fortrængte ham i Kjøge med
Bonden Peder Hansen af Snoldeløv-Hastrup, og at
deres j)’dske Meningsfæller to Maaneder efter
gjentog dette i Mariager, hvor han beseiredes af
Ru-gaard. Et af deres Organer skrev dengang efter
Valget: »Rugaard er uomtvisteligt et bedre Hoved
end Krieger!« Hvem kjender eller husker nu
Rugaard, i en Aarrække Folkethingsmand, først for
Mariager, siden for Blæsenborg, Holstein-Ledreborgs
Kreds? — Jeg kom til at tænke paa disse to Valg,
da jeg ved Kriegers Jordefærd i Frue Kirke den
4de Oktober saae Dhrr. Venstremænd af
Folkethinget med Hr. Sofus Høgsbro i Spidsen drage ind
i Kirken for at vise Junigrundlovens Ordfører den
sidste Ære. Den Anerkjendelse havde ladet vente
noget længe paa sig; det vilde have været
Bondevennerne og Folkethinget til større Hæder, om de i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
