Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. St. A. Bille: Andræ og Krieger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
1852 havde erindret, hvad de skyldte Grundlovens
Ordfører. Krieger var som Følge af disse to
Nederlag i en Aarrække udelukket fra det parlamentariske
Liv, og da han vendte tilbage til Rigsdagen, var
det som Landsthingsmand, ligesom det var
Lands-thinget, der i 1857 valgte ham til Rigsraadet.
Krieger var et uvurderligt Element i Thinget, baade
ved det, som han selv udrettede, og ved den Maade,
hvorpaa han kunde sætte Andre i Trit. Han var
en udmærket Taler, solid i sit Indhold, omhyggelig
for den ydre Form og saagodtsom aldrig for
vidtløftig. Rigsarkivar A. D. Jørgensen betegner ham i
sit sidste Bind historiske Fortællinger som »vistnok
den mest overlegne parlamentariske Taler, som vor
Rigsdag har kjendt.« Ganske kan jeg ikke
tiltræde-denne Dom; som Talere stode efter min Formening
Monrad med den betagende, dæmoniske Genialitet,
Orla Lehmann med den begeistrede Flugt, Hall med
det vindende, spillende Vid, Tscherning med den
rullende Svada høiere end Krieger, og de udøvede
større Magt over Sindene. Men uimodsigeligt er
det, at han hørte til Talerne af første Rang
herhjemme, og der lyttedes altid til hans Ord med
kvalificeret Opmærksomhed. Heller ikke manglede
hans Tale høiere Flugt. Jeg mindes, at han engang
i Folkethinget, vistnok i 1871 eller 72, i en Tale
om Retsreformen brugte omtrent denne Vending:
»Vor egen Lovgivnings tørre Ager trænger til at
overrisles af den europæiske Retsbevidstheds
frugtbar-gjørende Kilder«, og at Lucianus Kofod, der stod
bagved ham og lyttede til, greben af Begeistring
slog Knips med Fingeren og udbrød i et henrykt
»Tschjuh«.
I Landsthinget var Kriegers Indflydelse i mange
Aar den aldeles overveiende; umiddelbart før 1870
kan man gjerne sige, at han var dets Fører, og det
var derfor ganske naturligt, at Holstein-Holsteinborg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
