Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - 27. 1532. 9. Juli (København). Traktat mellem Nederlandene paa den ene, Danmark-Norge, Sverrig og de vendiske Stæder paa den anden Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
1532. 9. Juli.
Paa Lybækkernes gentagne Opfordringer havde Frederik I under
Henvisning til den Hjælp, som Provinsen Holland havde ydet Chri
stian II til hans Tog til Norge, ved en Skrivelse til de hollandske
Stæder 11. Jan. 1532 forbudt disse at drive Sejlads paa Norge, Øster
søen og de til den førende Strømme. Forbuddet skulde gcelde til
7. April, til hvilken Tid der skulde holdes et Møde i Hamborg til
nærmere Forhandling om Sagen. Byen Amsterdam svarede herpaa,
at den ikke vilde besøge Mødet, men alligevel vilde vedblive at sejle.
Denne krigerske Holdning fandt dog ikke Medhold hos den neder
landske Regering og de hollandske Stænder. Allerede i Jan. udfær
digedes Instruks for M. Joest Aemson van Burch, der som den neder
landske Regerings Repræsentant skulde give Mode i Hamborg i Forening
med Provinsen Hollands Afsendinge. Efterretningen om, at Nederlæn
derne alligevel vilde besøge Mødet i Hamborg, kom dog først til Kø
benhavn 12. April, og Frederik I udsatte derfor ved Skrivelse af 30. April
til de nederlandske Gesandter i Hamborg Mødet til St. Hans Dag og
forlagde det til København; samtidig udstraktes Forbuddet mod Hol
lændernes Sejlads til at gælde til St. Hans Dag, ligesom der ogsaa
lagdes Beslag paa nogle hollandske Skibe. Amsterdam vilde ligesom
tidligere, at der nu skulde gribes til krigerske Forholdsregler, men den
nederlandske Regering og de hollandske Stænder fandt igen dette for
farligt. Først skulde man i alt Fald forsøge, om det ikke paa Modet
i København kunde lykkes at skille de danske fra Lybækkerne og
opnaa en fredelig Overenskomst med de førstnævnte. Da det var en
Sag, der angik alle Nederlandene, skulde der møde Gesandter i Kejserens
Navn. 7. Juni udstedtes Fuldmagt og Instruks for disse, 11. Juni for
Amsterdams særlige Afsending, M. Corn. Benninck. For at give Sendelsen
større Eflertryk lagdes der 12. Juni Beslag paa alle østlige Skibe i Neder
landene, og en stor Flaade udrustedes for at tiltvinge sig Sundets Aab
ning med Magt, hvis Forhandlingerne i København ikke førte til noget.
I de sidste Dage af Juni kom de nederlandske Gesandter til Kø
benhavn, hvor der ogsaa var modi Gesandter fra Kongen af Sverrig
og de vendiske Stæder med Undtagelse af Lybæk; denne Bys Gesandter
kom først 4. Juli. Da vare Forhandlingerne med Nederlænderne alle
rede i fuld Gang. I Overensstemmelse med deres Instruks gjorde
Nederlænderne gældende, at den Understøttelse, der var ydet Chri
stian II, havde været nødlvungen, og at den nederlandske Regering
ingen Del havde deri, hvorfor Danmark ikke havde været heretliget til
at bryde den 1527 sluttede Traktat (Nr. 9) om Handelens Frihed. De op
traadte meget skaipt og forlangte et bestemt og hurtigl Svar paa deres
Fordringer: fri Sejlads og Løsgivelse af de arreslerede Skibe. De lybske
Gesandter, der ikke fandt nogen Understøttelse hos de andre vendiske
Stæder og mærkede, at de danske vare stemte for Fred, holdt sig stærkl
tilbage under Forhandlingerne. 7. Juli erklærede de danske, at de vare
beredte til igen at lade Traktaten af 1527 træde i Kraft, naar Neder
lænderne, som de havde lovet, ikke vilde understøtte Christian II og
desuden, saalænge denne var i Norge, vilde afholde sig fra al Sejlads
dertil. Dette gik Nederlænderne ind paa, naar de vendiske Stæder
vilde gøre det samme, men krævede Oprettelsen af en ny Traktat. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
