Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
1533, 5. Dec
førend the noget begynde al
handle om hvadt tvidragt eller
sag, som the forene schulle,
fyrst alle tiilsammen vedt the
ris eedt forlige thennom och
udtkese en ofverherre och
sketzherre, saa at om begge
parter icke kunde fordragis,
saa at the 4 kende et och 4
et andet, thaa schal theris
mening ved rnagt hlifve, som
samme sketzherre tiilfaller;
dog hvad sex af samme vore
8 raad endreteligen afsigen
dis vorde, schal alle tidt uden
sketzherre vedt magt hlifve 1 ;
och hvad saa kendt och af
sagt blifver, som for staar, ther
met schal begge parte och thes
ligiste forIie vore tiilskickede
raad thennom altingist met
nøge lade, uden al ydermere
rettergang eller skutzmaal.
Och thersom forne vore 8 tiil
skickede raad keese en sketz
herre af Danrnarckis riige eller
furslendom, thaa schal then
herre, han under besiddendis
er, vere forpligtet at forlade
hannom sin eedt och pligt, al
then stund och saa ofte hand
udi slig sager handle schal.
Och hves som then meste part
af samme vore 8 tiilskickede
raad kende och afsiige, som
forscrefvit staar, thet schulle
vii begge ofverighet och part
1 Se Indledningen.
men, sick erst vordragen und
vorgliken, ehe sie jennigen
handel vornemen efte begin
nen, by eren eeden eines up
mans efte averrichters, edt sy
umme waterley twidracht ed
der sake idt sy, alzo und dar
umme, eft de achte sick von
heiden parten nicht vorliken
kunden und viere kenden je
gen viere, so sal de erkante
nus by machte bliven, der de
upman tofalt; jodoch wat
under den achte reden sosse
eindrechtigen erkennen und
afseggen, solichs sol ane up
man alle tidt by macht bliven;
und wat alzo erkant und af
gesecht werdet, wo hirvor ge
schreven, darmede sollen heide
parte mit den vorordenten re
then ane jennige widerrecht
gongck, utflucht edder appel
lation benuegen laten. Und
welckeren upman de achte vor
ordente rede alzo samptlichen
kiessen werden, so he in dem
ryke Dennemarken efte in un
sen furstendomen hoseten, so
sollen wy avericheit, darunder
he hoseten, eme sine eede und
plichte, so ofte dat behuf is
und so lange de handel waret,
darto he geeschet werdt, to
vorlatende vorplichtet sin. Wes
averst de meesten und die
merer deel van den achte de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
