Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
1536. 5. Okt.
A
tyske Fyrster skulde understøtte hinanden med lige stor Styrke, skulde
Forbundet gælde baade Danmark-Norge og hans Arodande, ikke, som
i Udkastet, alene disse sidste; endvidere forlangte han den gamle Ar
tikel om Christian II genoptaget, da de danske Stænder ellers ikke
vikte gaa ind paa Forbundet og denne Artikel for hans Vedkommende
jo ogsaa svarede til Artiklen om Ferdinands Valg og Forklaringen af
den gyldne Bulle, som han ikke havde nogen Interesse i. Kurfyrsten
mente dog, at en udtrykkelig Nævnelse af Christian II baade var unød
vendig, da han jo faldt ind under den almindelige Formel: was es
sonst fur Sachen etc., og Kurfyrsten havde tilbudt at yde Hjælpen
imod ham én Gang, og tillige i ftere Henseender betænkelig, da Chri
stian III ikke syntes at ville lade den norske Sag komme til Kurfyr
stens Åfgøreise. Han besluttede derfor foreløbig at lade Sagen hvile.
Da Christian III siden ved Opbringelsen af et hollandsk Skib ved
Helsingør havde faaet Breve i Hænde, der viste, at man i Nederlan
dene rustede slærkt for at undsætte København, sendte han 30. April
1536 Woislaf Wobisser til Kurfyrsten af Sachsen for atter at opfordre
ham til at yde Hjælp, seiv om han ikke ansaa sig for forpligtet dertil;
Christian III vikle til Gengæld yde Kurfyrsten samme Hjælp, hvis det
blev nødvendigt. I sit Svar af 32. Maj erklærede Kurfyrsten kan at
ville yde Hjælpen, hvis Christian III vikle gaa ind paa Hamborger
udkastet. Da Landgrev Filip, til hvem Christian III ogsaa havde hen
vendt sig, imidlertid trængte stærkt ind paa Kurfyrsten, erklærede denne
sig dog 18. Juni villig til at betale 7000 Gl. paa den Betingelse, at
Landgrev Filip lovede at betale Pengene tilbage, hvis den ny Traktat
ikke kom i Stand inden Mortensdag. 2’r. Juni gik Filip ind herpaa
og samtidig kunde han meddele Kurfyrsten, at Christian III ved en
til Filip sendt Erklæring af 6. Juni havde forpligtet sig til at antage
Hamborgerudkastet og vilde lade Traktaten udfærdige derefter, saasnart
Landgreven sendte ham en Afskrift deraf. Hjælpen skulde dog ydes
straks, da Christian III havde faaet Bud fra Meinhard v. Ham i Neder
landene om, at dennes Knægte vilde gaa over til Fjenden, hvis de ikke
fik hele deres Sold betalt, hvilket kunde blive rneget farligt for Chri
stian III, da man af et opsnappet Brev havde set, at Dronning Maria
havde givet Georg Schenck v. Tautenburg Ordre til at hverve Knægte til
Undsætning for København (jvfr. Indledn. til Irakt. af 19. Juli 1536).
Efter en Del Betænkeligheder gik Kurfyrsten ogsaa ind paa at betale
sin Hjælp straks, dog stadig paa den Betingelse, at Landgrev Filip
var ansvarlig for Pengenes Tilbagebetaling, hvis Forbundet ikke af
sluttedes før Mortensdag. 18. Juli kvitlerede Christian III for Pengene.
Forbundets Afslutning stødle dog nu paa Hindringer fra anden
Side, idet Hertugerne Ernst og Frans af Lyneborg ikke vilde paatage
sig Forpligtelser i Valgsagen og derfor ikke vilde underskrive det
nye Forbund. Kurfyrsten af Sachsen fordrede dog bestemt deres Del
tagelse og søgte at formaa Hertug Frans, der besogte ham, til at gaa
ind deipaa, men uden Held. 1 Der aftaltes et Møde i Zerbst 30. Okt.
mellem Christian III, Kurfyrsten, Landgreven og de brunsvig-lyneb.org-
1 Kurf. af Sachsen t. Landgr. Filip s/8 1536 (Orig. i Ark. i Marburg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
