Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 1537. 3. Maj.
i Dam og ved Heiligerlee gjorte Fanger frigivne 1; ligesom i Traktaten af
9. Sept. 1533 maatte Kongen forbeholde sig Ret til at hjælpe de Evange
liske. Angaaende Rostock og Wismar, Ærkebispen af Trondhjem og
de landflggtige kunde de intet bevilge, da der ikke var talt om dem i
Hamborg og de derfor ingen Instruks havde om disse Punkter. For
handlingerne fortsattes uafbrudt til 26. April. Det var særlig Artik
lerne om Rostock og Wismar, Ærkebispen af Trondhjem, de landftgg
tige og Fangernes Frigivelse, der voldte Vanskeligheder. Da man ikke
kunde blive enig, besluttede man at forebringe Sagen for Dronningen.
Først 2. Maj kom Underhandlerne igen sammen og 3. Maj sluttedes
Traktaten. Nogen Bestemmelse om Fangernes Frigivelse blev ikke op
tagen i den, men i en Deklaration af samme Dag bevilgede Dronning
Maria, at en Del af Fangerne, der allerede 74. Febr. foreløbig vare
givne fri af Georg Schenck v. Tautenburg, paa nogle ncermere angivne
Betingelser maatte være fri i de 3 Aar, Stilstanden varede.
Traktaten ratificeredes baade af Kejseren og Christian III samt af
Gustav Vasa, medens de meklenborgske Hertuger og Grev Christoffer af
Oldenborg ikke ratificerede. 2
Alse sekere tydt twist, geschil und unvorstandt gewesen syn
twusken den Erfnedderlanden van key. mat., stående under dem
regimente van der durchluchtigsten, hochgebornen und grot
mogensten furstynnen, fromven Maria, von Gots gnaden kunig
innen douagieren van Hungern und Behemen, tor eyner syden
und dem duichluclitigen hochgebornen fursten, heren Christian,
gekaren konige to Dennemarcken, Norwegen, hertogen to Sles
wig, Holsten und Stormara etc., tor andern, und dat dardurch
de kopmanschap und hantierunge twisken den undersaten an
beyden syden belettet und vorechtert heft gewest und gescha
pen were so lang so mer belettet und behindert to werden to
grotem und merglichem nadele van den undersaten van beden
siden, so is durch ernstliche sollicitacie des ersamen rades der
stadt Hamborch hirup beramet gewest eyne bykumpst, erst
bynnen der vorgeschrevenen stadt Harnburch und dama byn
nen dei stadt Biussell, aldar entlich na langer communicatie,
1 Se Indledningen til Trakt. 19. Juli 1536 (Nr, 41). 2 Borgemestre og Raad
i Hamborgs Erklæring 1/2 1537 om Forhandl. i Hamborg (Orig., Hamborg).
Melchior Rantzaus og Casper Fuchs’s Erklæring 31f 1537 om Forhandl. (Kopi);
Dr. Maria t. Hamborg 10/2 (Kopi); Fuldm. f, M. Råntzau og C, Fuchs 15/3 (Kopi);
Kopibog over Forhandl. i Brussel (ender 26. April; med Bilag); Dr. Marias Kvitt,
for den danske Ratif. «/„ 1537 (Orig.); Chr. III Kvitt, f. den kejserl. Ratif. 25/9
1537 (Kopi) (Spanske Nederlande). K. Lanz, Correspondenz Karis V 11, 273 ff.
Altmeyer, Der Kampf demokratischer und aristokratischer Principien zu An
fang des 16. Jahrh. S. 123 ff. Rydberg. Sverges Trakt. IV. 181.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
