Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
1537. 3. Maj.
17*
Stilstand paa følgende Betingelser: 1. Begge Parter maatte hruge deres
Sejlads efter gammel Sædvane og kumle opsige Stilstanden, naar de
vilde. 2. De nederlandske Skibe med deri værende Gods, som Kongen
havde arresteret i Sundet, skulde frigives. 3. Ingen af Parterne maatte
under Stilstanden hjætpe den andens Fjender. Kort lid efter sendte
Regentinden den kejsertige Sekretær M. Joris von Esplegen til Hamborg
for at forhandle nærmere med de Gesandter, som Kongen af Danmark,
tit hvem Hamborg ogsaa havde rettet en Henuendelse, vilde sende did.
Fra dansk Side mødte Melchior Rantzau og Sekretæren Casper Fuchs.
Den nederlandske Sekretær stillede de ovenfor anførte Betingelser og
foreslog Stilstandens Varighed sat til et halvt Aar og derefter indtil Op
sigelse af en af Parterne, dog skulde efter Opsigelsen begge Parters
Kobmænd frit have Lov til at vende tilbage Ul deres Land. De danske
Gesandter erklærede ikke at kunne gaa ind paa disse Betingelser, seiv
efter at den nederlandske Gesandt havde ladet den tredje af dem falde,
og forlangte en Stilstand paa 3 Aar eller, hvis den skulde være korlere,
en Henvisning af hele Striden til upartiske Kurfgrsters og Fyrsters
Kendelse. Da Enighed ikke kunde opnaas, foreslog Hamborg, at den
nederlandske Gesandt skulde refse tilbage til Nederlandene med de dan
ske Forslag; vilde Dronningen saa fortsætte Forhandlingerne, skulde
hun sende Hamborg Bud inden 11. Marts. Der skulde være Stilstand
indtil Forhandlingernes Slutning, og alle arresterede Skibe, der i Oje
btikket fl. Febr.j endnu vare tilstede og ikke allerede vare afhændede,
skulde fremdeles holdes tilstede. Sejlads gennem Sundet maatte fore
lobig ikke bruges af Kejserens Undersaatter. Dette Forslag vedtoges
1. Febr.
Da Dronning Maria gik ind paa at fortsætte Forhandlingerne,
sendtes med Fuldmagt af 15. Marts Melchior Rantzau og Casper Fuchs
til Nederlandene; Hamborg, som Dronning Maria havde anmodet om
fremdeles at mægle, sendte Borgemester Johan Rodenburg og Sekretær
Herman Rouer. Det havde først været Aftalen, at Mødet skulde holdes
i Kanten, men paa Dronningens Forlangende forlagdes del til Brussel.
Her aabnedes 20. April Forhandlingerne med de nederlandske Kommis
særen: Hr. Georg Schenck, Friherre af Tautenhurg, Hr. Johan Hannart,
Herre af Liedekerken, Hr. Philippe Nigri, Dr. Gert Mulert, M. Vincent
Cornelissen og Sekretæren M. Joris von Esplegen. De nederlandske
Kommissæren foreslog: 1. Stilstanden skal vare 2 Aar og kun gælde
for Nederlandene og Kongen af Danmarks Lande. 2. Alle arresterede
Skibe med deri værende Gods skulle gives fri og de afhændede erstattes.
3. Ingen af Parterne maa hjælpe den andens Fjender. 4. Rostock
og Wisrnar, Ærkebispen af Trondhjem, Hertugerne Henrik og Albrecht
af Meklenborg og Grev Christoffer af Oldenborg skulle medoptages i
Stilstanden. 5. Alle, der havde sluttet sig til Hertug Albrecht og Grev
Christoffer og siden ere ftygtede til Meklenborg eller andre Steder, maa
vende tilbage og nyde deres Gods; ville de ikke vende tilbage, maa de
alligevel nyde deres Gods. De danske krævede, at Stilstanden skulde
sluttes paa 3 Aar og sluttes af Kejseren som Kejser og for alle hans
Riger og Lande. Kongen af Danmark vilde kun tilbagegive eller erstatte
de Skibe, der ikke vare afhændede 1. Febr., og forinden forlangte han de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
