Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
1541. 31. Maj.
Den 6. Jan. 1541 udfærdigedes Instruksen for de danske Afsen
dinge, Hr. Anders Bilde, Kansler Wolfgang v. Utenhof, Peder Svave og
Casper Fuchs. Ligesom ved de tidligere Forhandlinger i Nederlandene
skulde de protestere mod, at man nægtede Kongen den ham tilkom
mende Titel, og bestemt afvise ethvert Årvekrav fra Christian IVs Døtres
Side, da Danmark var et Valgrige og der for Hertugdømmernes Ved
kommende jo var mandlige Arvinger; de Breve, som Rigsraadet efter
Pfalzgrevens Paastand skulde have givet Christian II om, at hans Dotre
maatte faa Rigerne, kendte man i Danmark ikke noget til. Krævedes
der Brudeskat og Udstyr for Døtrene, maatte de nok anerkende et saa
dant Kravs Berettigelse, men skulde samtidig henvise til, at Christian II
havde forvaltet Rigerne daarligt og taget en stor Skat med sig ud af
Riget; ligesaa havde den ftggtede /Erkebiskop af Trondhjem taget meget
med sig, som Pfalzgreven nu uden nogensomhelst Ret skulde have til
egnet sig; da det belob sig til langt mere end en Brudeskat, kunde
Pfalzgreven jo gøre sig betalt heri. Hvis Kejseren og Pfalzgreven be
stemt krævede en Brudeskat, maatte de først tilbyde en almindelig
Brudeskat til Pfalzgrevin.de Dorothea og efterhaanden gaa op til en
dobbelt Brudeskat baade. til hende og Søsteren, Hertuginden af Mailand,
dog skulde saa baade Kejseren, hans Broder, Pfalzgreven og begge
Christian IFs Dotre give Afkald paa alle Fordringer; om en almindelig
Brudeskats Størrelse maatte de ikke udtale sig, men skulde henvise til
at soge Oplysning herom hos Kurfyrsten af Brandenborg, hvis Moder
var en dansk Prinsesse. Ien Skrivelse af 11. Jan. tillodes det endog
Gesandterne at tilbyde 200,000 Gylden ialt, 100,000 til hver af Døtrene,
hvis en Overenskomst kun kunde naas derved. Da Gesandterne imid
lertid i en Skrivelse af 14. Marts 1541 fra Breitenburg udtalte deres
Betcenkelighed ved at tilbyde saa meget, fordi man kunde risikere, at
Kongen, seiv om han blev forligt med Pfalzgreven og Christian IVs
Dotre, alligevel blev angreben for Religionens Skyld, og bad Kongen
endnu engang overveje Sågen med sine Raader, raadslog Kongen paany
med de Raader, han havde hos sig, og da disse delte Gesandternes
Betænkeligheder, gav han 25. Marts Gesandterne Ordre til kun at til
byde en halv Brudeskat; hvis det ikke antoges, maatte de ikke ind
lade sig i videre Forhandlinger herom, men skulde gøre Kongens For
dringer gældende og saa hurtigt som muligt underrette Kongen derom.
Gesandterne skulde se at faa den svenske Konge medoptagen i Trak
taten ved Betalingen af Brudeskatten, men maatte dog lade denne For
dring falde, hvis Modparten bestemt modsatte sig den. Paa en Fri
givelse af Christian II maatte de derimod under ingen Omstændigheder
gaa ind. Hvis de overijsselske Stæder eller Kejseren paa deres Vegne
bestemt forlangte Betaling for deres opbragte Skibe og Gods efter de
af dem overleverede Registre, skulde de erklære, at der jo nok i Genter
traktaten var bestemt, at der paa den første Sammenkomst skulde for
handles om, hvorledes Stæderne skulde betales, men Kongen anerkendte
ikke det af Stæderne opstillede Regnskab; vilde Stæderne ikke aner
kende Kongens Regnskab, maatte de sende Gesandter til København,
hvor de saa skulde faa alt betalt, som Kongen bevisligt skyldte dem.
Gesandterne, der under Forhandlingerne ogsaa skulde kræve Erstatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
