Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
1541. 31. Maj
nordiske Riger; herpaa svarede de danske med udforligt at opregne
hele Christian IFs Synderegister og minde om, at Kejseren straks efter
Frederik Fs Dod havde sendt sin Sekretær Kreuthner til Danmark for
at meddele, at han kan vilde have en af Frederik Fs Sønner paa Tronen.
De kejserlige Kommissærer mente dog tilsidst, at det var bedst at
opgive disse Forhandlinger og indskrænke sig til en Forlængelse af
Stilstanden, da man for enhver Pris maatte forhindre, at det kom til
Krig mellem Landene; de foreslog en Forlængelse af Stilstanden, saa
længe Rigsdagen varede og 3 Maaneder derefter. De danske modsatte
sig imidlertid bestemt en Omtale af Rigsdagen i denne Forbindelse,
da de ikke vare komne som Gesandter til Rigsdagen og denne jo hel
ler ikke havde det mindste med Stilstanden at gore. De kejserlige holdt
lige saa bestemt paa, at Rigsdagen blev ncevnet i Forbindelse med Stil
standen, da den var omtalt i de to Skrivelser, hvorved Gesandterne
kaldtes hid. Herom førtes der en længere Strid; for at Stilstandens
Varighed kunde blive bestemt fastslaaet, erklærede de kejserlige, at Rigs
dagen skulde regnes for 2 Maaneder, men heller ikke med denne Til
føjelse vilde de danske gaa ipd paa Rigsdagens Nævnelse. Endelig
den 10. Juni gav de kejserlige efter og gik ind paa en Forlængelse af
Stilstanden til 1. Nov. uden Omtale af Rigsdagen. Jævnsides hermed
var gaaet Forhandlinger med de kejserlige Kommissærer og Afsendinge
fra de overijsselske Stæder angaaende disses Fordringer. Stædernes
Repræsentanter holdt paa, at Sagen var afgjorl ved Gentertraktaten,
medens de danske hævdede, at der deri ikke udtrykkelig var fastslaaet,
at de danske skulde anerkende Stædernes Regnskab. Dette kunde de
ikke og foreslog derfor et nyt Møde i København. Herpaa vilde Stæ
derne absolut ikke indlade sig. Efterat have undersøgt Gentertraktaten,
hvis Mening man fandt noget tvivlsom, bleve de danske og kejserlige
Underhandlere tilsidst enige om, at de danske og Stædernes Kommis
særer skulde forliges om bestemte Terminer for Betalingen, og de kej
serlige Kommissærer skulde saa faa indsat en Bestemmelse om, at Kon
gen af Danmark skulde have Ret til at føre Modbevis mod Stædernes
Regnskab og faa hvad, der bevislig var regnet for meget, fradraget i
Summen. Den 13. Juni opsattes de to Aktstykker om Forlængelsen af
Stilstanden og Skadeserstatningen, men dateredes begge 31. Maj. Selve
Traktaten ratificeredes straks den 15. Juni af Kejseren. 11. Aug. sendte
Christian III sin Ratifikation til Dronning Maria. 1
1 Modet i Schmalkalden; Chr. III’s Instruks f. W. v. Utenhof og Breide
Rantzau 18/3 1540; Kurf. af Sachsens og Landgreven af Hessens Afskedsforslag
til de danske Gesandter 13/4 1540; K. af S. og L. af H. t. Chr. III u/4 1540; Me
morial f. Breide Rantzau og Johan Forster t. K. af S. og L. af H. 24/5 1 540, de
to Fyrsters Svar herpaa 16/6 1540; K. af S. og L. af H. t. Chr. III 24/7 1540 (Sach
sen). Landgr. Filip t. Chr. III ®/7 1540 (Hessen). Hub. Th. Leodius, Vita Fri
derici S. 240 ff. Krag og Stephanius, Chr. IIFs Hist. I, 212 ff. Lenz. Briefwech
sel Landgraf Philips mit Bucer I, 409 ff. — Det paatænkte Mode i Koln: Dr.
Maria t. Chr. III ®/7 1540; Chr. III t. de kejs. Gesandter i Koln 3/8, t. Dr. Maria
B/8 1540; C. Fuchs’s Forebringende f. Dr. Maria 12/8, dennes Svar 18/8 1540 (Span
ske Nederlande). Lanz, Staatspapiere z. Geschichte Karis VS. 284 ff. Regens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
