Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 1543. 9. Dec.
sidan tUstillet Hertagerne af Pommern. De pommerske Afsendinge er
klærede da heller ikke al kanne besegle Deklarationen, da de ved at
ratificere en Biakt til Kielertraktaten og derved sætte denne ud af Kivfl
aden til Gengæld ot faa den ny Traktat ratificeret, vilde bringe sig i
stor Unaade hos deres Herrer. De foreslog derfor, at begge Parter
kan antog Traktaten og Deklarationen under Forbehold af deres Her
rers Ratifikation, men de kunde saa heller ikke, førend Traktaten var
ratificeret, afskaffe de Afgifter, som Hertagerne af Pommern skulde
lade falde. Da de danske ikke kunde give nogen Ratifikation, maatte
de gaa ind herpaa. Traktaten blev opsat i’ 2 Eksemplarer, hvoraf
hver Part underskrev sit, men kun antaget paa Ratifikation. I en
særskilt Deklaration bestemtes, at Ratifikationerne skulde udveksles i
Lybæk 16. April noeste Aar.
Det har ogsaa fra først af været Christian HI.s og hans Brødres
Mening at ratificere Traktaten, der foreligger renskreven paa Pergament
og underskreven af Fyrsterne, og en Instruks, dat. 30. Marts 15H, var
allerede udfærdiget for Georg Corper, der skulde rejse til Lybæk med
Ratifikationen. Der siges heri, at skønt Kongen havde forskellige Re
kenkehgheder ved Traktaten, havde han dog, for at de pommerske
Heiluger kunde se, at han gerne vilde leve i Venskab med dem, an
taget og ratificeret den. I sidsle Øjeblik har man dog forandret Be
stemmelse, maaske har Abbeden gjort Indvendinger, og i en Skrivelse,
dat. 29. Marts, meddelte Christian 111 Hertagerne Barnim og Filip, at
han ikke kunde gaa ind paa den opsatte Traktat, da der var ftere
Artikler deri, som snarere vilde give Anledning til Strid end til Enig
hed. Han opfordrede Hertagerne til at fastsætte et nyt Møde inden
Mikkelsdag og give deres Gesandter Fuldmagt til at forhandle om
de Artikler, han ikke kunde gaa ind paa. Dette Mode kom dog
ikke i Stand; Abbeden i Reinfeld vedblev stadig at klage over For
urettelser fra de pommerske Hertugers Side, og forskellige tyske Fyrster
søyle uden Resultat at bilægge Stridighederne. Disse endte først, da
Kong Frederik II efter Overenskomst med Abbeden i Reinfeld 11. Nov.
1565 solgte Godserne til Hertagerne af Pommern. 1
on Gots gnaden wy Christian, to Dennemarcken, Norwe
gen, der Wenden und Gothen konnig etc., ock Johanns, Adolf
und mit im namen und von wegen Fredericken, gebrudere, alle
hertogen to Schieswich, Holstein, Stormarn und der Ditmar
schen, graften to Oldenborch und Delmenborst, und wy Philips,
von densulven gnaden hertoge to Stettin, Pomern, der Cassuben
und Wende, furste to Hugen und grave to Gutzkow, im namen
unser und mit ut craft und in volmacht des hochgebornen fur
sten unsers fruntlicken leven veddern, hern Barnimbs, ock to
1 Instruks f. Otto Sehested og Georg Corper 25/n 1543 (Tsk. Kane. Instruks
bog 1539 48 S. 109 ff.); Relation fra de samme 27/12 1543 (med de 2 første Ud
kast til Deklarationen, de optagne Vidnesbyrd om Afgifterne og den sluttede
Traktat med de to dertil hørende endeligt vedtagne Deklarationer); Instruks
f. Georg Corper 30/3 1544 (Reinfeld Klosters Gods Nr. 69).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
