Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1544. 23. Maj. 453
gælde for Nederlandene, medens de danske bestemt forlangte den sluttet
for alle Kejserens Lande; ligeledes vilde de nederlandske ikke indrømme
den danske Konge Ret til at lakke Sundet eller til at anholde Skibe
og Folk i Krigstid. Man var fra nederlandsk Side i Øjeblikkel saa
meget mindre tilbøjelig til at give efter, som der under Forhandlingerne
kom Underretning om, at Hertugen af Kleve, hvis Marskal Martin v.
Rossem den 54. Marts ved Sitlard havde vundet en stor Sejr over de
nederlandske, paa Rigsdagen i Nurnberg havde sluttet Sfilstand med
Kejseren, saa Faren fra den Side nu var afværget. De hamborgske
Afsendinge stillede ved Mødets Slutning et Mæglingsforslag, som begge
Parter skulde give Svar paa i Løbet af 3 Uger, men Christian III er
klærede ikke at kunne svare, førend han havde forhandlet med Kon
gen af Sverrig, og fra Nederlandene kom heller intet Svar.
Christian III heredte sig nu til for Alvor at lage Kampen op mod
Kejseren. Paa Hjemvejen fra Kampen forhandlede de danske Gesandter
i Lingen med kleviske Raader, der meddelte, at Hertugen paa ingen
Maade vilde ratificere den af hans Gesandter i Nurnberg sluttede Stil
stand, og foreslog et Forbund mellem Christian III og Hertugen mod
Kejseren. Med Frankrig indlededes der Forhandlinger om et stort kom
bineret Angreb paa Nederlandene. Allerede det foregaaende Aar havde
Frans I 10. Sept. lovet al forstrcekke den danske Konge med 100,000
Kroner paa Betingelse af, at denne tog en stor Mængde Landsknægte
i sin Tjeneste og derved hindrede Kejseren iat faa Tropper. Nu lovede
Frans I at opgive Kampen i Italien og ved Pgrenæerne og med al sin
Magt at koste sig over Nederlandene; samtidig skulde Hertugen afKleve
angribe disse, og en forenet fransk-dansk-svensk Flaade skulde gøre et
Angreb paa Øen Walcheren. Der havde først været aftalt el personligt
Møde mellem Christian III og Gustav I af Sverrig for at træffe Afialer
om Krigens Førelse og det af Hertugen af Kleve foreslaaede Forbund,
men da Gustav I ikke kunde mode, sendles i de første Dage af Juli
Børge 1 rolle og Sekretæren Erik Hansen Juel op til Sverrig for at faa
Besked. Omtrent samtidig sendtes den lyneborgske Kansler Johan For
ster til Kurfyrsten af Sachsen og Landgreven af Hessen for at kræve
Hjælp i Henhold til de i Brunsvig 1538 sluttede Forbundstraktater, og
alle Hansestæderne anmodedes om at afholde sig fra Sejlads paa Kej
serens Lande. Den 22. Juli 1543 sendte Christian III Dronning Maria
sit højtidelige Fejdebrev.
Den følgende Tid blev dog rig paa Skuffelser for Christian III.
Den svenske Konge, der i Øjeblikkel havde nok at gøre i sit egel Land
med et nyt Udbrud af Dackefejden, erklærede ikke at kunne sige, naar
han kunde sende Hjælp, ja maalte endog seiv anmode om Hjælp
fra Danmark. Fra det Schmalkaldiske Forbund fik Christian HI hel
ler ingen Støtte. Allerede paa Rigsdagen i Nurnberg i Foraaret 1543
havde Kurfyrsten af Sachsen og Landgrev Filip af Hessen forebragt
en Begæring fra Christian III om Hjælp for Forbundets Gesandter,
men disse erklærede, at de af Mangel paa Instruks ikke kunde bevilge
noget, og henviste Afgørelsen til en følgende Forbundsforsamling. Jo
han Forsters Anmodning satle nu Kurfyrsten og Landgreven i en ikke
ringe Forlegenhed. Den blev af deres Gesandter forebragt for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
