Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 1544. 23. Maj.
Schmalkaldiske Forbund, der da netop holdt Møde i Schmalkalden,
men Forbundet erklærede ikke ai kunne ijde Hjælp, da det ikke var
en Religionssag og Kongen af Danmark desuden seiv havde begyndt
krigen ved at arrestere de nederlandske Skibe; kunde Kongen imidler
tid bevise, at Striden faldt ind under Forbundets Bestemmelser, vilde
de evangeliske Stænder dog igen tage Sagen op til Drøftelse. Kur
fyrsten af Sachsen mente alligevel, at i alt Fald de Medlemmer, der
havde sluttet Forbundstraktaten for verdslige Sagers Vedkomrnende, ikke
godt kunde undslaa sig for at hjælpe, da Christian III beredvillig
havde ydet sin Hjælp (10,000 Gl. til Understottelse for Bremen i dens
Kamp mod Junker Baltasar af Esens og 30,000 Gl. til Sachsen og
Hessen ved deres Angreb paa Hertug Henrik af Brunsvig 1512), skønt
han let havde kunnet soge Udflugter og hævdel, at det heller ikke var
Religions- eller Defensionssager. Landgrev Filip, der var bunden ved
sin hemmelige Traktat med Kejseren, hoevdede derimod, at Christian III
ikke kunde gøre Fordring paa nogen Hjælp, da han havde sluttet sig
hl Martin v. Rossem; ydede Forbundet nu Christian III Hjælp, traadte
det offentlig op mod Kejseren og maatte saa ogsaa seiv kaste sig ind
i Krigen. Kurfyrsten af Sachsen, der, som han seiv skrev, hellere end
gerne vilde spare sine Penge og særlig nødig vilde fortørne Kejseren,
sluttede sig da tilsidst ogsaa til Landgrev Filips Standpunkt. Deres
Svar kom saa til at gaa ud paa, at de fyrslelige Medlemmer foreløbig
heller ikke kunde yde Christian III nogen Hjælp, da de ikke kunde er
kende, at det burgundiske Hus havde angrebet ham; skulde det imidleriid
ske, kunde Kongen sikkert regne paa deres Hjælp. Christian HI søgte
ved senere Skrivelser til Kurfyrsten og Landgreven at faa et mere be
slemt Løfte, men disse gav kun undvigende Svar med Henvisning til,
at Kejseren, der havde nok at gøre med Frankrig og Tyrkerne, sik-
Lei t ikke kunde tænke paa at angribe Danmark. — De militære Ope
rationer tog ogsaa et uheldigt Forløb. Fra fransk Side førtes Krigen
med ringe Kraft, og da Kejseren i August 15)3 seiv kom til Neder
hindene og i et 3 Ugers Felttog fuldstændig slog Hertug Vilhelm af
Julich-Kleve til Jorden, fandt denne aldeles ingen Understøttelse hos
Frankrig. 7. Sept. maatte Hertugen underkaste sig i Venloo, afstaa
Geldern og Zutphen og opgive alle sine Forbindelser med Frankrig,
Danmark og andre af Kejserens Fjender. Til Sos udrettedes heller
ikke noget. I August havde Christian III sendt en betydelig Flaade ud
for at angribe Øen Walcheren. Flaaden led meget af Storm og Uvejr
i Nordsøen og maatte tilsidst vende tilbage med uforrettet Sag. Af den
lovede Pengeunderstøttelse fra Frankrig fik Christian III trods talrige
Henvendelser og gode Løfter heller ikke en Hvid.
Hos Christian III og hans Raadgivere gjorde der sig derfor gan
ske naturlig snart igen Ønsker gældende om at komme til en Udso
ning med Kejseren og Nederlandene, saa man endelig engang kunde
blive fri for de stadige Rustninger, der krævede store Udgifter. Dertil
kom ogsaa, at Taren for et Angreb fra Søsiden var bleven større ved
det i Februar 15)3 sluttede Forbund mellem Kejseren og England, seiv
om England ikke hidtil havde villel gaa ind paa at erklære Kongen
a/ Danmark for Fjende. Forskellige tyske Fyrsier vare i Slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
