Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
1551. 28. Aug.
var, medens i Øvretgskland, hvor >die Widerlage« var Ug Medgiften,
denne sidste ikke faldt tilbage. I August 1551 sendte Christian III
Hans Barnekov, Woislaf Wobitzer og Balthasar Clammer til Meklen
borg for endelig at faa Striden bilagt. Paa et Møde i Schwan lykke
des det ogsaa 28. Aug. Hertug Johan Albrecht at faa nueglet en Over
enskomst (Nr. 73), hvorved Hertug Henrik bl. a. lovede at anvise
Hertuginden en Indtægt af 3000 Gylden i Mønt, at bygge et nyt Hus
paa Grabow og at forsyne Livgedingshusene med det nødvendige For
raad, hvilke Indrømmelser dog kun skulde gælde under visse Be
tingelser.
Kongen og hans Søster antog Overenskornsten, skønt de var alt
andet end tilfredse med de til Indrømmelserne knyttede Betingelser og
erklærede ikke at kunne forstaa, at Hertug Henrik ikke vilde under
kaste sig nogle Fyrsters retslige Kendelse angaaende de andre Punkter.
Hertuginden, ledsaget af danske Raader, rejste derefter i Okt. over for
at overtage Livgedinget, hvilket ikke gik af uden Stridigheder Der
klagedes fra Kongens og Hertugindens Side over, at Hertug Henrik
trods Schwan-Traktaten alligevel vilde forringe Livgedinget, og Kongen
truede endog med at ville kalde Søsteren tilbage. Tilsidst blev dpg
Slottene Grabow og Grevesmiihlen overdragne Hertuginden, og Kongen
mente, at det saa var bedst at lade Sagen hvile foreløbig.
Da Hertug Henrik kort efter døde, 6. Febr. 1552, og Hertuginden
klagede over, at Indtægterne langt fra beløb sig til de lovede 3000
Gylden Mønt, fordi Registrenes Ansættelse af Indkomsten af Godserne
var altfor høj, anmodede Kongen Hertug Johan Albrecht, der nu
hande faaet Enestyrelsen i Meklenborg, om i Betragtning af sin tid
ligere Stilling til Striden nu at sørge for, at Hertuginden fik alt, hvad
der tilkom hende. Da Johan Albrecht imidlertid straks efter forlod
Meklenborg for at deltage i Krigen mod Kejseren, maatte Sagen hvile
til Efteraaret, men saasnart Johan Albrecht var kommen hjem, gentog
Christian III sin Opfordring. Havde Christian III og Hertuginde
Elisabeth haabet, at Johan Albrecht skulde stille sig mere imodekom
mende end Hertug Henrik, blev de snart skuffede. Ved et personligt
Møde i Vordingborg i Slutningen af Oktober 1552 erklærede Johan
Albrecht ikke at kunne indgaa paa noget uden sin Broder driks
Samtykke, og der aftaltes derfor et Møde i Schwerin 22. Jan. 1553
til Forhandling om Sagen. Paa dette Møde klagede de danske Ge
sandter over, at Livgedingsgodserne gav 900 Gl. mindre i Ind
tægt om Aaret, end de efter Forliget i Schwan overleverede Registre
udviste, og at Grabow endnu ikke var blevet forsynet med ordentlige
Bygninger og Inventarium; endvidere forlangte de Livgedinget forhøjet
med 750 Guldgylden, en Morgengave, Udlevering af Hertug Magnus’s
Efterladenskaber og Erstatning af mindst ét Aars Oppebørsel af Liv
gedinget. De meklenborgske Raader erklærede, at Johan Albrecht af
Hensyn til sine umyndige Brødre og sin sindssvage Fætter Hertug
Filip ikke kunde gaa videre, end der var fastsat i Schwan-Traktaten,
dog vilde han, hvis de danske vilde lade det meklenborgske Fyrstehus
beholde Hertuginde Elisabeths Medgift, forhøje Livgedinget med 1000
Gl. aarlig; Morgengave kunde der ikke gøres Fordring paa, da det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
