Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 1551. 28. Aug.
Meklenborg var Skik kan at give Klenodier og Klæder, og det havde
Hertuginden faaet. Hertug Magnus’s Efterladenskaber kendte Johan
Albrecht intet til, men kunde Hertuginden bevise sin Ret til dem, vilde
Johan Albrecht rette sig derefter, der stod dog ikke noget derom i
Livgedingsbrevet. Johan Albrecht vilde give 1000 Gl. Mont for det
første Aars Oppebørsel af Livgedingsgodset og forbedre Bggningerne
og Inventariet paa Grabow. Det lykkedes ikke at komme til nogen
Overenskomst, derimod enedes man 3. Febr. 1553 (Nr. 74-) om ai hen
vise Sågen til Hertug Johan Frederik den ældre af Sachsens Afgørelse
enten i Mindelighed eller ved en retslig Kendelse. Johan Frederik paa
tog sig ogsaa Hvervet og ansatte et Møde til 12. Juni; Johan Albrecht
anmodede dog om en Udsættelse i 2 Maaneder, og siden forhindrede
Stridigheder mellem Kurfyrst August af Sachsen og Hertug Johan
Frederik den sidstnævntes Mægling.
Da Hertug Johan Frederik var død 3. Marts 1554- uden at have
faaet noget gjort ved Sagen, henvendte Christian HI sig paany direkte
til Hertug Johan Albrecht med Opfordring til, indtil en endelig Over
enskomst kunde naas, at overlade Hertuginden et Slot, hvoraf hun
kunde oppebære de Penge, hun nu manglede. Disse Forhandlinger
førte dog ikke til noget, men der foresloges fra meklenborgsk Side igen en
Mægling, eventuelt Voldgiftskendelse, af den afdøde Hertug Johan
Frederiks Sønner, Johan Frederik den yngre og Johan Vilhelm. Her
paa vilde Christian III dog nødig gaa ind, da Sagen derved vilde
trække i Langdrag og disse Fyrster næppe kunde antages at være
gunstig stemte mod ham paa Grand af hans nære Slægtskabsforhold
til deres bitre Fjende, Kurfyrst August. De danske Gesandter, der
mødte ved Hertug Johan Albrechts Bryllup i Wismar i Febr. 1555
med den preusiske Hertugdatter Anne Sofie, Christian HFs Søsterdatter.
havde Ordre til at forhandle om Sagen og foreslaa Striden afgjort
ved en Kendelse af 3 Raader fra hver Side, men vilde de meklen
bovgske Herluger, Johan Albrecht og Ulrik, ikke gaa ind paa det da
ved en Kendelse af de unge Hertuger af Sachsen. Formedelst Bryl
lupsfestlighederne kunde de meklenborgske Hertuger ikke forhandle
med de danske Gesandter om Sagen, men der aftaltes et nyt Mode
mellem Raader fra begge Sider i Lybæk Sønd. exaudi, Modet for
lagdes dog senere til Rostock. Efter en Forhandling 8. Maj med
Hertuginde Elisabeth, der nægtede at lade Fordringerne paa de mang
lende 750 Guldgylden, Morgengaven og Efterladenskaberne efter Hertug
Magnus falde, udfærdigede Christian III og Hertug Hans den 15. Maj
Instruks og Fuldmagt for deres Afsendinge. De skulde gøre den danske
Betragtmng gældende med Hensyn til Livgedingssummens Størrelse.
Morgengaven, Efterladenskaberne og Indtægten af Godserne i det første
Aar efter Hertug Magnus’s Død, men kunde den ikke sættes igennem,
rnaatte de nøjes med en Forbedring af Livgedinget med mindst 500
Guldgylden aarlig i Stedet for de 750 Guldgylden, Husgeraadet og
Heiiug Magnus s Efterladenskaber; Morgengaven rnaatte de ogsaa lade
falde, hvis den absolut ikke kunde sættes igennem. For Indkomsten
af Lwgedingsgodserne i det første Aar af Hertuginde Elisabeths Enke
tid skulde de forlange 3000 Gl. i Guld, men rnaatte nøjes med 3000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
