Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
1551. 28. Aug.
A
Gl. i Mønt. Ligeledes skulde de Mangler, der havde visi sig efter
Traktaten i Schwan, ofhjælpes. Kunde Enighed ikke opnaas, skulde
de foreslaa en Afgørelse af Striden ved en Kendelse a] lige mange
Raader fra hver Side eller af et upartisk Universitet eller retskgndige.
De maatte dog tilsidst gaa ind paa en Henvisning af Sagen til Her
tugerne af Sachsens Afgørelse, men maatte ikke gaa ind paa Forslag,
der kun tjente til at tiække Tiden ud, og skulde foreslaa et Møde i
Lybæk ved St. Hans Dags Tid til Voldgiftskendelsens Åfsigelse. — Paa
Mødet, der aabnedes 26. Moj, Igkkedes det ikke at opnaa Enighed, da
de meklenborgske kun vilde gaa ind paa enten at forhøje Livgedingct
med 200 Gl. Mønt om Aaret eller betale 2000 Gl. en Gang for alle.
Forslaget om en Afgørelse af Striden ved en Kendelse of Raader fia
begge Sider afvistes ogsaa; derimod underskreves 6. Juni en Overens
komst (Nr. 75) om Stridens Afgørelse ved en Voldgiftskendelse af
Hertugerne af Sachsen. Kong Christian III nægtede dog, 22. Juni, at
ratificere denne Overenskomst, da den efter hans Mening kun kunde
tjene til at forhale Sagen i det uendelige, og henvendte sig Ul Prcelater
og Stænder i Meklenborg med slærke Klager over Hertugernes Optrceden
overfor Søsteren. Samtidig forelagde han det holstenske Ridderskab
alle Akterne i Livgedingsstriden og erklærede, at han nu ikke saa anden
Udvej til at skaffe Søsteren hendes Ret end at arrestere meklenborgske
Skibe og Gods i Riget og Hertugdømmerne. Ridderskabet fraraadede
dog bestemt dette, da Meklenborgerne ingen Handel drev i Hertugdøm
merne. saa der vilde en Arrest være uden Virkning, og en Årrestering
af Skibe og Gods i Sundet vilde ramme de meklenborgske Stæder og
let medføre Forviklinger med Hanseforbundet, men nceppe gøre den
tilsigtede Virkning paa de meklenborgske Hertuger, der laa i Strid med
deres Stæder. Desuden kunde det let medføre, at Hertugerne berøvede
Hertuginde Elisabeth alt og sendte hende hjem. De foreslog derfor,
at man skulde se at faa Striden bilagt enten af Hertugerne af Sachsen
eller ved Kammerretten. I vcerste Fedd vilde Ridderskabet foretrække,
at Kongen og Hertugerne betalte Hertuginde Elisabeth hvad hun kom
til at mangle, da det dog blev billigere end cd føre en Krig.
Kort efter Igkkedes det imidlertid at komme til en foreløbig Afslut
ning af den lange Strid. Hertug TJlrik, der nu havde faaet Del i Re
geringen, bestemte sig til at fri til Hertuginden og havde derfor Inter
esse i, at Livgedingssagen blev ordnet paa en for denne gunstig Maade.
I August sendte han en af sine fortrolige Raader, Hans Buch, til
Christian III for at erklære sin Villighed til at gaa ind paa, at der
af begge Hertuger sikredes Hertuginde Elisabeth en Indkomst paa 3000
Guldgylden af Godserne Grabow og Grevesmiihlen, og cd der for deres
Regning byggedes et nyt Hus paa Grabow, men han haabede saa, cd
Kongen til Gengæld vilde lade de andre Fordringer fedde; samtidig
skulde Gesandten erhverve Christian HFs Samtykke til Ægteskabet
med Hertuginde Elisabeth. Christian III gav ogsaa imødekommende
Svar paa begge Henvendelser. I sin Svarskrivelse af 17. Sept. lovede
Hertug Ulrik yderligere at ville stille sig imødekommende med Hensyn
til Morgengaven, de oppebaarne Indtægter af Godserne og andre Manglei.
Christian III vilde dog have Striden endelig afgjort, førend Opsættelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
