Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Trakfater 1523—60 (Traités da Danemark et de la Norvége 1523—60) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1560. 25. Juli. 627
40*
83.
1560. 25. Juli (Odense). Traktat mellem Kong Frederik II
af Danmark-Norge og Hansestæderne angaaende Stædernes
Handel i Danmark og Norge og de Danskes og Norskes
Handel i Hansestæderne; med Biakt og Tillæg.
I § 6 i Hamborgtraktaten af II. Febr. 1536 havde Christian III
lovet Hansestæderne at stadfæste de Privilegier, der vare blevne kon
firmerede af Kongerne Hans, Christian II og Frederik I, og i Henhold
hertil forlangte de hanseatiske Gesandter, der vare mødte ved Kongens
Kroning 1537, Konfirmation af disse Privilegier. Da Christian III
imidlertid erklærede ikke at ville give nogen Konfirmation, førend
Privilegierne vare blevne ham forelagte, bestemtes det, at han skulde
sende nogle Raader til Lgbæk for at besigte dem. Med denne Sendelse
trak det dog længe ad, Christian III undskgldte sig senere med, at han
havde ventet paa en Opfordring fra Lgbæk. Da der i den følgende
Tid fra hanseatisk Side stadig klagedes over, at Borgerne i Bergen
gjorde Indgreb i det derværende Hansekontors Rettigheder, fastsatte
Christian III 21. Okt. 1511 et Mode i Odense til 12. April 1515, hvor
begge Parter skulde møde i Rette for ham med deres Privilegier, for
at Stridighederne kunde blive afgjorte i Overensstemmelse med disse.
Mødet fandt ogsaa Sted til den fastsatte Tid; for Bergen mødte Lag
manden Mads Størssøn, Borgemester Jon Thommesen og Raadmændene
Anders Petersen og Bernt v. Koffarde. Med Hensgn til Privilegiernes
Stadfæstelse naaede man ikke til noget Resultat, da de hanseatiske Af
sendinge ikke havde Originalerne med og i det hele ikke mente sig
forpligtede til at forelægge disse før Konfirmationen. Angaaende de
bergenske Stridigheder naaede man heller ikke til nogen endelig Over
enskomst. Medens de bergenske Gesandter hævdede, at deres Privilegier
som de ældste maatte gaa forud for de fremmede Hanseaters yngre
Privilegier, holdt Hanseaterne lige saa bestemt paa, at deres af saa
mange Konger bekræftede Privilegier ikke kunde ophæves ved, at der
fandtes modstridende Bestemmelser i de norske Stæders Privilegier.
Ligeledes hævdede de med stor Styrke gammel Sædvanes Ret. Hoved
stridspunktet var de bergenske Borgeres Sejlads nord og syd for Ber
gen, som de hanseatiske Gesandter erklærede vilde være aldeles øde
læggende for Kontoret. Af andre Stridspunkfer kan nævnes: de tyske
Haandværkeres Stilling, de tyske Købmænds Ret til at holde aaben
Bod eller udhænge Varer i Vinduerne, til at falbyde Sølv og Kram
varer paa Gaderne og deres Forpligtelse til at bo hos Borgerne, naar
de ikke havde » Selskab « paa Bryggen. De bergenske Gesandter støttede
sig med Hensyn til disse Stridsspørgsmaal væsentlig paa de Privilegier,
som Frederik I 1528 havde givet Byen. 1 Ial Almindelighed klagede
de bergenske Gesandter desuden over, at de tyske Købmænd ved Hjælp
af deres Penge bragte alle Bønderne i Åfhængighed af sig og tvang
dem til at sælge sig alle deres Varer, ligesaa over, at Borgerne i
1 Se Norske Rigsreg. I, 14 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
