Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Nr. 3. 1562. 4. Maj.
opnaa noget. x Disse Forhandlinger havde allerede medført et noget
spcendt Forhold mellem Kongen og Byen, og kort efter blussede et
gammelt Stridsspørgsmaal op, der en Tid iruede med at skulle hidføre
ligefrem Krig mellem Kongen og Byen. Det var Spørgsmaalet om
Hamborgs Stabelret for Elbegnenes Vedkommende.
Allerede under Frederik I og Christian III havde der været Stri
digheder mellem Indbyggerne i Cremper og Wilster Marsk og Byen
Hamborg angaaende de førstnævntes Ret til at udskibe Korn til Søs
paa Elben, idet Hamborgerne gjorde gældende, at de, for at forhindre
Dyrtid, fra gammel Tid af havde haft Ret til at forbyde saadan Ud
førsel; Kornet skulde først føres til Hamborg og tilbydes Hamborgerne.
Fra modsat Side paastodes, at et saadant Forbud mod Udførsel af
Korn vilde ødelægge de paagældende Landskaber, og at Forhindringen
af Dyrtid kun var et rent Paaskud; det Hamborgerne tilsigtede var
i Virkeligheden at tvinge Indbyggerne i Cremper og Wilster Marsk til
at sælge deres Korn i Hamborg, for at Hamborgerne seiv kunde faa
Fordelen ved at udføre det. Da Hamborgerne gik til at opbringe
nogle af Bøndernes Kornskibe, klagede Bønderne til Kongen. Paa
Møder i Segeberg 1550, i Uetersen 1553 og i Hamborg 1555 forhand
ledes om Sagen. Hamborgerne erklærede, at de umuligt kunde opgive
deres Rettighed paa Elben, da det vilde føre til Byens fuldslændige
Ruin; de havde ogsaa i umindelige Tider ubestridt udøvet denne Ret
tighed. Kongen vilde dog ikke anerkende Hævdsretten, men forlangte,
at Hamborgerne skulde føre Bevis for deres paaslaaede Rettighed, da
han ellers ikke kunde forbyde sine Undersaatter frit at handle med
deres Korn. Et 1555 fra kongelig Side fremsat Forslag om, at Itzeho,
Cremper og Wilster Marsk og de ved Elben boende Adelige skulde
have Lov til aarlig at udskibe en 7—8 Skibsladninger Korn, forkaste
des fuldstændig af Hamborgerne, der kun vilde indrømme Kongens
Undersaatter Ret til at udføre Kornet, nåar de først havde budt det
fal i Hamborg, og ingen havde viltet købe det. Hamborgerne frem
førte dog ingen Beviser for deres Ret, og Striden døde hen uden at
der kom nogen Afgørelse i Christian IITs Tid. 2
I Maj 1561 fratog imidlertid de hamborgske Udliggerskibe paa
Elben Byen Itzeho og Beboerne i Wilster Marsk et med Korn ladet
Skib. Statholder Henrik Rantzau, der 20. Juni indberettede Sagen til
Kongen 3, erklærede, at Opbringelsen havde fundet Sted ved Brunsbuttel
paa ditmarsisk Grund, og raadede til Repressalier. Kongen lod ogsaa
straks alle hamborgske Skibe anholde i Øresund og andensteds. Den
li. Juli skrev Borgemestre og Raad i Hamborg i den Anledning til
Kongen og hævdede, at Opbringelsen ikke havde fundet Sted paa dit
marsisk Grund, men midt i Elbstrømmen; paa Begæring af Lensman
den i Crempe, Claus Rantzau, var det opbragte Skib og Korn desuden
1 Kåmmereirechn. d. St. Hamb. VII. 308. E. Baasch, Forsch. z. Hamb.
Handelsgesch. I. 39 ff. 2 De fleste Aktstykker vedrørende Striden mellem den
danske Konge og Byen Hamborg om Hamborgs Stabelret paa Elben ere sam
lede i et Dossier (Regeringskanc. i Gliickstadt, Stadt Hamburg I.). Nåar ikke
anden Kilde anføres, findes de benyttede Aktstykker i dette Dossier. s Brei
tenauiana VIII (Elbstrom betreffend).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
