Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 5, 1563. 13. Juni. 53
sende Bud hjem, gav han 15. Fehr. Ordre 1 til med Lempe at opholde
de svenske Gesandter i København, indtil man fik Efterretning fra de
danske Gesandter i Sverrig, særlig da man heller ikke vidste, hvad de
svenske Gesandters Ærinde i Tyskland var. Kansler Johan Friis, der
dog synes at have været noget betænkelig ved dette Skridt, søgte ogsaa
at holde Gesandterne hen under Paaskud af, at han først maatte ind
hente Besked og Pas fra Kongen, der opholdt sig paa Frederiksborg;
den 20. Febr. udstedte Kongen endelig et Pas for de svenske Gesand
ter, men inden dette naaede til København, havde Gesandtskabets Leder,
den hidsige Sten Eriksson Leijonhufvud med Magt søgt at trænge sig
ud af Byporten, hvilket førte til hans og de andre Gesandters Anhol
delse. 2 I Begyndelsen af Marts kom nu ganske visl de danske Ge
sandter tilbage fra Sverrig, men da det afslaaende Svar, Erik XIV
havde givet med Hensyn til Aflæggelsen af det danske og norske Vaa
ben, bestyrkede Frederik II i, at en Krig med Sverrig var uundgaae
lig, blev de anholdte svenske Gesandter alligevel ikke frigivne.
Nåar Kong Frederik II allerede paa denne Tid synes at have be
stemt sig til at lade det komme til Krig med Sverrig, hvis Kong Erik
XIV ikke vilde give efter i Spørgsmaalet om Vaabnene, skyldtes det
for en ikke ringe Del, at han med nogenlunde Beslemthed kunde
regne paa at finde Forbundsfæller i en saadan Krig. Allerede i Aug.
1562 havde en polsk Gesandt Dr. Robert Gilsheim været i København
for at klage over Erik XIVs Optræden i Lifland og forespørge, om
Kong Frederik II ikke vilde slutte Forbund med Polen mod Sverrig.
Frederik II havde dog dengang afvist Tilbuddet under Henvisning til,
at Brømsebrotraktaten forhindrede ham i at slutte noget Forbund mod
Sverrig. I Febr.—Marts 1563 forhandlede igen polske Gesandter i
København om et Forbund mod Sverrig. Ide Svar, der 21. og 27.
Marts gaves de polske Gesandter, udtalte Frederik II’sig dog ret for
sigtigt. Han mente, at der endnu var en Mulighed for en fredelig
Overenskomst med Sverrig, men skulde det slaa fejl, var han villig
til et Forbund med Polen. 3 Ogsaa hos Lybæk kunde Frederik II
regne paa Tilslutning i en Krig mod Sverrig. Forholdet mellem denne
By og Sverrig var efter Erik XIVs Tronbestigelse blevet meget spændt.
Dette skyldtes dels Eriks Vægring ved at stadfæste Hanseslædernes og
navnhg Lybæks Privilegier i Sverrig, dels hans Forsøg paa at hindre
Lybækkernes Handel paa Rusland. Angaaende Privilegiernes Stad
fæstelse havde et lybsk Gesandtskab forhandlet med Erik XIV ved hans
Kroning 1561, men Sagen blev da udsat, fordi Erik XIV erklærede først
at maatte høre Rigets Stænder. Hen paa Vinteren sendte Erik XIV Ly
bæk et Udkast til Privilegier. Kun Lybæk, Hamborg, Stralsund og
Danzig skulde have Tilladelse til at handle frit i Stokholm Kalmar
1 Kane. Brevbøger 1561-65, S. 217 f. 2 Dansk hist. Tidsskr. 5. R. II.
568 ff. Kane. Brevb. 1561~65; S. 218 f. Westling, anf. St. S. 433 f. « Dr.
R. Gilsheims Oratio til den dsk. Konge 26. Aug. 1562 og dennes Svar; Hein
rich v. Dohnas og Michael Brunnows Hverv til den dsk. Konge 26. og 27. Febr.
1563 og Kongens Svar 21. og 27. Marts 1563 (Polen A. Polske Akter 1542-72)- ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
