Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 1568. 21. Juli. Nr. 9.
gistrene over Landet og Indtægterne af det mentes nu ogsaa at være
bragte i Orden. Den kongelige Statholder og de tre Fyrsters Raader
mødles i Rensborg den 13. Okt. for at gennemgaa Registrene og af
tale en omtrentlig Deling, hvorefier de skulde besigte Ditmarsken og
bringe Delingsregistrene i fuldstændig Orden, saa den endelige Deling
kunde foregaa. Det viste sig dog, at der ingen Registre var til Stede
over Gesten, og Landfogderne gjorde gældende, at man paa denne
Tid ogsaa vanskeligl vilde kunne foretage nogen ordentlig Besigtelse
af Marsken paa Grund af Våndet. Man blev derfor enig om at ud
sætte Besigtelsen til Pinsedagstid, hvis Fgrsterne bifaldt det 1. Disse
fastsatte et nyt Møde i Rensborg til den 24. August 1567, hvor alle
deres Raader skulde komme sammen og blive enige om Delingen og
derefter besigte Ditmarsken. I Instruksen 2 for sine Raader gav Her
tug Hans dem Ordre til nøje at holde sig til Nortorfertraktaten, altsaa
ikke forlods indrømme Hertug Adolf Tielenhemmene. Til nogen Deling
af Landet kom man dog ikke paa dette Møde, derimod begav Raa
derne sig til Ditmarsken for at besigte Landet. Da de kongelige og
Hertug Adolfs Raader maatte rejse bori, inden de vare færdige med
Besigtelsen, blev man den 6. Sept. i Heide enig om, at Hertug Hans’s
Raader skulde vedblive med Besigtelsen af den søndre Del, og at de
kongelige og Hertug Adolfs Raader den 21. Sept. skulde komme til
bage og fortsætte Besigtelsen. De 3 Landfogder fik Ordre til at møde
i Rensborg den 11. Okt., hver med 2 forstandige Mænd, en fra Gesten
og en fra Marsken; disse skulde i Forening med de 3 Landskrivere
Blasius Eckenberg, Jacob Schmidt og Benedikt Bentsen, og 3 Land
maalere blive enige om et Udkast til et Delingsbrev, hvorved Landet
deltes i 3 Uge store og Uge gode Dele, saa Raaderne ved deres An
komst til Retsdagen deri kunde have nogen Vejledning, nåar de skulde
foretage den endelige Deling. De skulde gøre deres bedste for, at hver
af de tre Fyrster fik Uge meget af Gest, Marsk og Udendigsland. Da
de kongelige og Hertug Hans’s Raader ved Besigtelsen hørte, at Her
tug Adolf havde købt Ejendomsretten til det ene af de 3 Hemmer ved
Tiele, Sehebrok, udbad de sig en Erklæring om, paa hvilke Vilkaar Her
tug Adolf havde købt det, og om han i Overensstemmelse med Nor
torfertraktaten vilde lade det gaa med i Delingen 3. Den 2k. Sept. er
klærede Hertug Adolf endelig, at da de to andre Fyrster stod saa
haardt paa, at de 3 Hemmer ved Tiele skulde gaa med i den almin
delige Deling, vilde han ogsaa gaa ind derpaa og lade kaste Lod om
dem, skønt det var notorisk, at de i sin Tid af Ditmarskerne vare
tagne fra Tiele, og derfor forlods burde være tilfaldne ham, da han
ved Delingen 15H havde faaet Tiele; Kongen havde jo ogsaa i Nor
torfertraktaten forbeholdt sig, hvad Ditmarskerne havde tåget paa den
anden Side af Holstenergraven ved Wilster Marsk, og det var han
gaaef ind paa. Det var rigtigt, at han havde købt Ejendommen til
det ene Hemme af de Folk, der ogsaa ejede de andre to. Hvis han
1 Hansb. Ark. Registr. Nr. 14, P. 293. 2 20/8 1567. (Hansb. Ark. Re
gistr. Nr. 14, P. 301). 3 Hansb. Ark. Registr. Nr. 14, P. 302.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
