Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 9. 1568. 21. Juli. 129
ved Lodtrækningen nu fik Højheden over et andet Hemme end det,
han havde købt Ejendommen i, forbeholdt han sig at afstaa Ejendom
men i dette tit Sælgerne for deres Ejendom i det Hemme, han fik
Højheden over 1.
Skønl den værste Hindring nu var ryddet af Vejen, Igkkedes det
dog endnu ikke at komme Ul Ende med Delingen. Da Raaderne tog
Sagen for paa Retsdagen i Rensborg, viste der sig at være stor Ulig
hed i den af Landfogderne, Landskriverne og Landmaalerne foretagne
Deling af Gestlandet, og da der ikke kunde raades Bod herpaa, førend
en ny Besigtelse af Gesten havde fundet Sted, bleve Raaderne den 7.
Nov. enige om, at de skulde møde i Bornholt 15. Marts 1568 for at
foretage en ny Besigtelse af Gesten og dele den i 3 Uge store Dele
Det overdroges dog nu Hertug Adolfs Kansler Dr. Adam Tratziqer at
opsætte en Koncept til Delingsbrevet 2.
Mødet i Bornholt blev senere paa Kongens Anmodning udsat og i
Stedet fastsattes et Møde i Kiel U. Juni, hvor Delingen af Ditmarsken
endelig skulde vedtages, og hvor Fyrsterne skulde trække Lod om De
iene. Den 26. April beskikkede Kongen Statholder Henrik Rantzau Ber
tram Ahlefeldt, Amtmand paa Flensborghus, Claus Rantzau, Amtmand
i Crempe, Bertram v. Damme og Blasius Eckenberg til at møde som
sine Kommissærer ved Delingen, og den 28. April gav han dem Fuld
magl til at antage den sydlige Del, som Kongen hidtil havde haft
seiv om der skulde mangle lidt i, at den var saa god som de andre.
De maatte ogsaa gaa ind paa, at alle tre Parter uden Lodtrækning be
holdt den Del, de hidtil havde haft, nåar Designationsregislrene først
var blevne bragte i Orden 3.
Statholderen Henrik Rantzau og de fyrstelige Raader begav sig
først hl Ddmarsken, bragte alt i endelig Orden, lavede en Delingssed
del og Irak, stenede og stablede Grænserne. Det var først bestemt at
Heriugerne skulde være komne til Kiel 30. Juni for at foretage Lod
trækningen, men det udsattes dog til den 18. Juli, da der stadig var
noget, som endnu ikke var i Orden, og Hertug Adolf, der meget øn
skede at beholde den nordlige Del, som han hidtil havde haft først
vilde skrive til Kongen om, at han maatte faa Lov til at vælge først
I Kiel mødte den 18. Juli de kongelige Kommissærer og de to Hertuger
seiv og deres Raader. Der opsattes en Traktat om Delingen (A) en
Fortegnelse (»Teilzetteh) over de Sogne og Byer, der hørte til huer
Del (B), og en Designatwn over Grænserne mellem disse 0>Scheide
bnefi’0 (C). Alle 3 Aktstykker underskreves og antoges af de to Her
tuger, der ogsaa erklærede sig villige til straks at foretage Lodtræk
* Hansb. Ark. Registr. 14, P. 304. « Hansb. Ark. Registr. 14, P. 333.
- Zeitschr. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Geschichte III, 318, 320 H Rantzau
havde ved Siden deraf faaet en hemmelig Fuldmagt; i sin Relation til Kongen
omtaler han, at han har faaet en saadan, men endnu ikke vist den til de an
dre Kommissærer; han angiver ikke, hvad den gik ud paa, men det har for
modenthg været en Fuldmagt til at foretage et Bytte med en af de andre
Fyrster, hvis Kongen ved Lodtrækningen fik en anden end den sydlige Del.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
