Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 1568. 21. Juli. Nr. 9.
ningen. Henrik Rantzau, der imidlertid efier den ovennævnte Fuld
magts Udstedelse havde faaet udtrykkelig Ordre (10. Juli) af Frederik
II til kun at lade opsætte »eine ungeferliche notul eines teilbriefsi og
sende Kongen det til Ratifikation, turde dog na ikke gaa ind paa
endelig at vedtage Delingen og lade Lodtrækningen foregaa, særlig da
der var foretaget nogle mindre Ændringer, siden han havde været hos
Kongen med Koncepten til Delingstraktaten. Man lod da Plads aaben
i Hovedtraktaten, saa man siden, nåar Lodtrækningen havde fundet
Sted, kunde tilføje, hvad Del enhver havde faaet. I Delingssedlen lo
des ogsaa Plads aaben til Tilføjelse af flere Ting, da man ikke havde
Hovedregistrene ved Haanden. Ved Mødet fremsatte Hertug Adolf,
der vilde beholde den nordlige Del, som han hidtil havde haft, Begæ
ring om at maatte vælge først, men Hertug Hans vilde ikke gaa ind
derpaa, han vilde have, at der skulde finde Lodtrækning Sted. Hen
rik Rantzau, der 24. Juli indberetter Forhandlingerne paa Mødet til
Kongen, mente dog, at Kongen nok kunde regne paa at kunne beholde
den sydlige Del, hvordan end Lodtrækningen faldt ud, da han sikkert
kunde bytte med Hertug Adolf, hvis denne fik den sydlige Del, og
maaske ogsaa med Hertug Hans. Med Hensyn til de 3 Tielenhem
mer blev man enig om, at Hertug Adolf skulde beholde det, som han
havde købt, da det var det ringesle. Henrik Rantzau og Hertug Hans
trak saa Lod om de to andre, hvorved Kongen fik det bedste, Hul
peshemme 1. Kongen, til hvem Henrik Rantzau havde sendt alle de
opsatte Aktstykker sammen med sin Relation, gik ind paa det ved
tagne og underskrev og beseglede dem. Hertug Hans sammenkaldte
derefter straks Raaderne til et Møde for at faa Sagen bragt til Afslut
ning, men i Skyndingen glemte man samtidig at give Skriverne Or
dre til at møde. Brevene kunde derfor ikke endelig udfærdiges, da
Raaderne ikke vidste lilstrækkelig Besked om, hvad der skulde tilføjes,
og Lodtrækningen heller ikke forelages. Del bestemtes dog, at Hertug
Hans ved første Lejlighed skulde sammenkalde et nyt Møde i Flens
borg 2. Hermed trak det dog ud i over 2 Aar. Grunden hertil var
særlig nogle Stridigheder, der i Anledning af Hertug Adolfs Køb af
Sehebrock Hemme ved Tiele, var opstaaede mellem ham og Indbyg
gerne i Landsbyerne Pahlen og Dorpling. Denne Strid bilagdes først
ved et Forlig den 28. Aug. 1571 3.
Den 24. Sept. 1571 kunde endelig Lodtrækningen finde Sted paa
Raadhuset i Rensborg i Nærværelse af Hertugerne Hans den ældre og
Adolf, Statholder Henrik Rantzau paa Kongens Vegne og. alle 3 Her
ren Raader. Hertug Hans fik den mellemste Del, som han hidtil
havde haft, medens Hertug Adolf fik den sydlige og Kongen den
nordlige Del. Henrik Rantzau var dog bemyndigeti til i saa Fald
at bylte med Hertug Adolf, Stykke for Stykke, om ikke andet kunde
erholdes, og ved Hertug Hans’s Mægling kom Byttet ogsaa i Stand.
1H. Rantzau t. Fr. II 4/4, 25/6, 4/7, 24/7) 1568. (Tyske Kane. I. A.). 2H.
Rantz. t. Fr. II 4/3 1569. 3 Michelsen, Ditmars. Urkundenbuch S. 290 f.
4 Fuldmagt 21/6 1571 (Zeitschr. f. S.-H.-L. Geschichte III, 322).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
