Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 1568. 18. Nov. Nr. 10.
hovde noget imod at afstaa alle sine Besiddelser i Lifland til Danmark,
nåar Frederik II vilde betale ham alle de Bekostninger, Sverrig havde
anvendt paa dem. Som Pant vilde han have hele Gotland og Elfsborg
aden Vederlag. Hvis Danmark vilde have Varberg tilbage, skulde det
saa afstaa Baahus Len og Vigen derfor.
I omtrent en Maaned forhandledes der paa Grænsen med vidt
løftige skriftlige Indlæg fra begge Sider. Disse var dog væsentlig
fyldte med gensidige Beskgldninger for at have givet Aarsag til Kri
gen og med lange Udviklinger af Retten til at føre de 3 Kroner i
Vaabenet. Da ingen af Parlerne denne Gang vilde afvige fra deres
Instruks, kunde der naturligvis ikke være Tale om, at de kunde komme
til nogen Enighed. Den 25. Aug. fandt der paa Foranledning af den
franske Gesandt Charles Dangay, der overværede Mødet, en mundtlig
Forhandling Sted mellem de danske og svenske Gesandter. De Danske
forlangte her at faa de Svenskes yderste Indrømmelser at vide. Disse
tilbød da at ville afstaa Sonnenburg med tilliggende Gods paa Øsel til
Danmark, men videre kunde de ikke gaa. Da de Danske ikke kunde
nøjes hermed, foreslog de Svenske en Stilstand, for al begge Konger
under den kunde komme sammen paa Grænsen og seiv forhandle om
Freden. De Danske kunde dog ikke vedtage noget herom, men fore
slog, at der aftaltes et Møde i Tyskland, hvor fremmede Fyrsters Ge
sandter kunde mægle, men herpaa turde de svenske Gesandter ikke
indlade sig. Dermed opløstes Mødet, og Krigen gik nu igen sin Gang 1,
Efterthii emellom thisse trende konningeriger, Danmarck,
Norge och Sverig, hafver nu paa nogen aar verit en merckelig
langvarendis besverlig krig, feigde och uenighed, rigernis ind
byggere saa vel som andre omliggendis lande til alsomstørst
besveringe, skade och forderfve, och endog saadan forderfvelig
feigde formedelst keysers, kongers, churfurstes och andre thet
hellige Romiske rigis stenders flittige forhandlinge, som seg paa
thet høgiste therom hafve befiittidt och bemødidt samme krig
at fordrage och forlige, lenge siden motte hafve verrit afstillit
och nederlagt, saa hafver dog konning Erich af Sverig emod
Sverigis rigis raadts villige och samtycke altiidt ladit seg finde
mere tilneigit til krig, uenighedt, blodstørtning och anden fient
lig handel end til frid och enighed eller nogen billige fridts
middel at indrømme, som kunde tienne til samdregt och rolig
hedt, och icke hand hafver nogen tid vild lade besøge nogidt
venlig mode och sammenkumst, som af hogstbemelte keyser,
konger, potentater och førster hafver verrit berammit, men uti
hans blodtørstige tyraniske utilbørlige menninge och forsat
blefvit forherdit, hvorofver thenne forderfvelige kriig med brand,
mord, rof, steders, slottis och hussis forvustinge och forstøringe
1 Westling, anf. St. S. 67—73. Akter fra Mødet paa Grænsen (Sverrig
A, Fredsforhandlinger 1568—70).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
