Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 1569. 17. Juli. Nr. 11.
kert ved en nøjere Undersøgelse i Hvælvingen og i Kongens Kancelli
kunne finde flere gamle Forleningsbreve og de af de forlenede Her
tuger udstedte Reverser. Nåar disse var fundne, vilde Hertagerne
rette sig efter dem og snarest muligt søge Lenet. Da de imidleriid
gik ud fra, at Kongen allerede havde tænkt over, hvorledes han vilde
have, at de skulde søge Lenet, bad de ham erklære sig til Gesandterne
herom.
Den 11. Jan. forhandlede de hertugelige Udsendinge med Kongen
og Rigsraaderne Kansler Johan Friis, Peder Ebbesen Galt og Knud
Pedersen Gyldenstjerne samt den tyske Kansler Anders Barby. Kongen
hævdede, at Grev Gert 1326 havde faaet Lenet som et ret mandligt
Fanelen, hvoraf han skulde gøre sin Lensherre Lenstjeneste. Efter
Kejser Sigismunds Dom var ganske vist Hertug Adolf blevet forlenet
med Hertugdømmet, men da han døde 1459 uden at efterlade sig
mandlige Arvinger, var Lenet, der var et Mandslen, hjemfaldel til
Danmarks Krone og indlemmet deri, og som et saadant hjemfaldet og
indlemmet Len havde Kong Christian I besiddet det. Efter Delingen
1490 havde Hertug Frederik søgt Forlening hos Kong Hans, men
havde hverken faaet den af ham eller senere af Christian II. Kongen
var nu gaaet ind paa at fortene sig seiv og Hertugerne med Hertug
dømmet, og han holdt fast paa den en Gang fastsaite Tid. Han vilde
dog lade baade Hvælvingen paa Gottorp og Kancelliet undersøge og hur
tigst muligt tilstille Hertugerne, hvad der fandtes. — Med Hensyn til
Vilkaarene for Forleningen vidste Kongen ikke andet, end hvad de
fundne Breve udviste. Hertugdømmet Slesvig var forlenet til Grev
Gert som et ret mandligt Fanelen, der var fortjent og fremdeles skulde
fortjenes. Ligeledes var der Bevis for, at Femern tidligere havde væ
ret forpligtet til at tjene Danmarks Rige med 60 Hjælme. Han kunde
jo nok se, at han og hans Arvinger havde samme Interesser som Her
tugerne, men han maatte ogsaa huske paa, at han var Konge og som
saadan maatte paase, at Kongeriget Danmarks Interesser ikke krænke
des. Han kunde som Konge ikke opgive de almindelige Lensherreret
tigheder. De hertugelige Gesandter fremhævede endnu en Gang, at
Kongen og Hertugerne i Virkeligheden havde den samme Interesse i
at faa Lensvilkaarene fastsatte saa gunstigt som muligt, og at deres
Herrer mente, at Lenet var et fuldstændig frit Len. Kongen erklærede,
at det var ganske ubeviseligt; noget saadant havde Frederik I heller
aldrig paastaaet overfor Christian II; han havde villet gøre gældende,
at det siet ikke var noget Len, men kunde det bevises, havde han al
drig næglet Tjeneste og Lenspligt.
Hertugerne var ingenlunde tilfredse med dette, som Hertug Hans
skriver 1, y>unvermutlige und beschwerliche antu>ort«. Efter at de havde
raadslaaet om Sagen og efter Kongens Begæring anstillet en ny Under
søgelse i Hvælvingen paa Gottorp for at finde de ældre Lensbreve,
særlig Hertug Adolfs, og andre Overenskomster, men uden Resultat,
erklærede de 12. Febr., at de ikke kunde møde til den fastsatte Tid i
1 Hertug Hans til Iven Reventlov uj1 1546.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
