Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Nr. 11. 1569. 17. Juli.
Kolding for at modtage Lenet. De vilde ingenlande nægte at modtage
det, men bad blot om Udsættelse dermed og Ansættelse af et Mode
omkring Pinsedag til Forhandling om de med Hensyn til Lensvil
kaarene opkomne Stridigheder. Den 23. Febr. bevilgede Kongen Ud
sættelse af Sagen, indtil Hertugeme sendte Gesandter til ham for at
faa et nyt Møde fastsat, idet han dog ikke undlod at minde dem om,
at de jo seiv havde anmodet om at faa Forleningen, og at han havde
ment at gøre dem til Behag ved at ansætte Mødet i Kolding.
I Begyndelsen af Maj sendte Hertagerne et nyt Gesandtskab til
Kongen, bestaaende af Hr. Iven Reventlov, Henrik Rantzau og Sekre
tær Georg Corper for endnu en Gang at minde Kongen om, at han
ret beset havde samme Interesse som Hertugeme i, at Lenet blev givet
som et frit Len. Danmark var jo et Valgrige, og huis del efter Kon
gens og den udvalgte Prinses Død gik ud af Slægten, maatte Kongens
Arvinger sætte deres Lid til Hertugdømmerne, der var arvelige. Sen
delsen førte dog ikke til noget Resultat, og Sagen stod nu hen, indtil
de tre Brødre i Juli 154-6 mødtes paa Sønderborg i Anledning af For
handlingerne med Kong Christian II om hans Frigivelse af Fængselet.
Man enedes da 15. Juli om, at Raader fra alle Sider skulde forhandle
om Sagen for at tilvejebringe Enighed. Kongen valgle hertil Kansler
Johan Friis og Peder Svave, Hertugeme Hr. Iven Reventlov, Gregorius
Ahlefeldt til Søgaard, Henrik Rantzau, Amtmand paa Goltorp, og Pe
ter Ahlefeldt til Lindau. De log straks fat paa Forhandlingerne, og
de kongelige gik tilsidst ind paa at opsætte Udkast til et Lensbrev.
Allerede næste Dag overgav de Udkast baade til Lensbrevet og den
Reversal, Hertugeme skulde give. Lensbrevet lød paa, at Christian III
som Konge af Danmark forlenede sig seiv og sine Brødre og alle de
res rette mandlige Arvinger med Hertugdømmet Slesvig, Øen Femern
og alle Vasaller i Slesvig Stift mod Ydelse af den i Reversalen inde
holdte Lenspligt. I Reversalen anerkendte Hertugeme, at de havde
modtaget Lenet som et Len af Danmarks Krone og som et ret Mands
len, og lovede at være Kongen huld og tro »vormuge unser geleisten
lehenspflicht und wie uns nach ordnunge der lehenrechte und natur
und art der lehen, als mit dem fhan gewontlich verliehen werden, ge
zimpt und geburt, wie unsere vorfaren gethan«. Efter at Hertugeme
havde læst disse Udkast, bad de om Udsættelse af Sagen, da de først
maatte forhandle med deres Raader og Landskab, uden hvis Samtykke
de ikke kunde gaa ind paa noget; Udkastene gik jo nemlig ud paa,
al Lenet var tjenestepligtigl, medens de mente, at det var et frit Len.
Kongen bevilgede Udsættelsen og Sagen hvilede saa, indtil Kongen i
Febr. 1547 sendte Kansler Johan Friis til Hertug Hans og Statholder
Breide Rantzau til Hertug Adolf med Kopier af Lensbrev og Revers,
lydende som de fra kongelig Side i Sønderborg foreslaaede, og med
Meddelelse om, at han havde ansal et Møde i Kolding 20. Marts til
Lensmodtagelsen. Hertugeme takkede for Mødets Ansættelse, men da
der var nogle mindre Mangler i de oversendte Udkast og de gerne
vilde have alt i Orden før Mødet, vilde de forinden dette sende Hr.
Iven Reventlov og Benedikt Sehested, Amtmand i Aabenraa, til Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
