Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Nr. 11. 1569. 17. Juli.
paa et Møde i Rensborg 6. Aug. mellem den kgl. Statholder Henrik
Rantzau og de to Hertugers Raader, svarede Hertugerne 21. Ang.
Frederik II, ai de vare enige med ham i, at alle de tidligere opstaaede
Stridigheder maatte bringes i Orden, før der kunde fastsættes nogen
Tid for Lensrnodtagelsen. Hvis Kongen kom til den forestaaende
Landdag i Flensborg, foreslog de, at Forhandlingerne blev førte der,
men ellers vilde de sende Gesandter til Kongen til den Tid, denne
fastsatte 1. Paa Landdagen i Flensborg, hvor Kongen seiv var Ul
Stede, blev man enig om, at der Mortensdag skulde holdes et Møde i
Odense til Forhandling om Lensrnodtagelsen. Dette Møde udsattes
dog siden efter Hertugernes Anmodning til 20. Jan. 1567 2.
Den 20. Jan. 1567 mødtes begge Parters Gesandter paa Raadhusel
i Odense. Paa kongelig Side mødte Kansler Johan Friis, Holger og
Jørgen Rosenkrantz, Dr. Albrekt Knoppert og Lic. Kasper Paselick z.
For Hertugerne mødte Sivert Rantzau, Lorens Wensin, Bendiks v.
Ahlefeldt til Haseldorf Dr. Joachim Mailer, lyneborgsk Raad, og Dr.
Valentin Heide 4’. I den Instruks, der medgaves de hertugelige Gesand
ter, paalagdes det dem at holde paa, at Lensbrevet i Overensstemmelse
med almindelig Lensrel skulde udfærdiges i nøjagtig samme Form
som ved den sidst stedfundne Forlening, altsaa Kong Christoffers For
lening 1H0 til Hertug Adolf, men kunde det ikke opnaas, skulde de
holde paa samme Form som Kong Valdemars Lensbrev til Grev Gert
af 1326. Forleningen skulde bekræftes af Rigsraadet. Noget nyt
Lensbrev maatte de paa ingen Maade indlade sig paa. Efter de tid
ligere Lensbreve var Lenet givet som et Arvelen og som et Allodiumr
der nu som Arv var tilfaldet Hertugerne; Udtrykket » rette Arvinger«
i Kong Valdemars Lensbrev kunde efter dansk Ret kun forstaas som
ogsaa omfattende kvindelige Arvinger. Indrømme, at Hertugdømmet
Slesvig var et Mandslen, maatte de absolut ikke, da de Danske saa
straks vilde hævde, at det ved Hertug Adolfs Død 1459 var hjemfaldet
til Kronen, og at der nu foregik en helt ny Forlening, som Kongen
og det danske Rigsraad seiv kunde sætte Belingelserne for. De skulde
endvidere hævde, al Lenet i 1326 med Rigsraadets Samtykke var givet
Grev Gert formedelst hans Fortjenester af Danmark og for hans hafte
Udlæg, og som et frit Len havde Hertug Adolf ogsaa faaet det. Siden
1326 var der heller ikke krævet Tjeneste af Lenet, og allerede som
Følge heraf vilde Tjenestepligten være bortfalden, om den nogensinde
havde eksisteret. Den i Unionen 1533 fastsatte gensidige Hjælp viste
ogsaa, at der ingen Lensljeneste skyldtes, da det ellers vilde have været
unødvendigt at fastsætte en saadan Hjælp. Hertugerne var villige
til at aflægge Troskabsed til Kongen, ligesom Fyrsterne i det romerske
1 Hert. Hans t. Hert. Adolf 12/8 1566; Hert. Hans og Adolf t. Fr. II %
(Hansb. Ark. Inl. Registr.). 2 Hert. Hans og Adolf til Fr. II 20/10 1566 (Hansb.
Ark. Inl. Reg.). Fr. II t. Hert. H. og A. 2/n 1566 (Tyske K. I. A. Inl. Reg.).
3 Fuldm. f. de kgl. Gesandter 10lt 1567. * Instr. for de hert. Gesandter 5/,
1567; heri nævnes tillige Rlasius Rantzau, men paa Grund af Sygdom gav han
ikke Møde (Hansb. Ark. XVII, 46).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
