Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 1569. 17. Juli. Nr. 11.
Rige gjorde til Kejseren, men skulde de forpligte sig til Kongen og
Riget, da de efter Christian Fs Forskrivning 1 var Fyrster af Riget,
saa vilde de ogsaa have Sæde og Stemme i Rigsraadet som Danmarks
Riges Hertuger og fomemste Medlemmer. For at undgaa de store
Udgifter ønskede de helst at modtage Forleningen i Kammeret, men
hvis det absolut forlangtes, vilde de gaa ind paa at modtage Lenet
med Fane og anden Højtidelighed. Hvis Kongen bestemt krævede
Tjeneste af Lenet, skulde Gesandterne protestere og erklære, at de
var komne for at søge Lenet paa sædvanlig Vis, men at Kongen ikke
havde villet give dem det. Hvis man ikke blev enig, maatte de føre
slåa, at Striden afgjordes paa en af følgende tre Maader: 1. ved Af
gørelse af 8 Adelsmænd fra hver Side i Overensstemmelse med Uni
onen af 1533, dog skulde de 16 Adelsmænd straks navngives og Tiden
for deres Møde bestemmes, 2. ved en Kendelse af nogle upartiske og
begge Parter Uge nær beslægtede Fyrster, 3. ved en Kendelse af Kejse
ren. — Den fra kongelig Side fremsatte Paastand om, at Femern og
Slesvig Stift og Kapitel ikke hørte til Hertugdømmet, men umiddelbart
under Kronen, skulde de bestride og modbevise.
Det viste sig meget hurtigt, at man ikke kunde blive enige. De
Danske gjorde gældende, at Kong Valdemars Lensbrev af 1326 ret beset
ikke fritog Gert Gert for den tilbørlige Lenstjeneste, da Kongen forbe
holdt sig »jus superioris dominiH, men forøvrigt havde alle de ældre
Lensbreve siet ingen Betydning, da Slesvig ved Hertug Adolfs Død
1459 var hjemfaldet til Rigel. Christian I havde ikke forlenet det
bort, men besiddel det som Lensherre. Der maatte nu foretages en
helt ny Forlening efter almindelig Lensret. De hertugelige vilde na
turligvis ikke anerkende denne Betragtning og gjorde herimod gæl
dende, at Christian I før sit Valg til Konge netop udtrykkelig havde
lovet ikke at forene Hertugdømmet med Riget. Han havde ogsaa
givet Privilegierne som Hertug og ikke som Konge af Danmark. Her
tugdømmet var titfaldet ham som Arv, og det var blevet delt mellem
hans Sønner; det vilde Kong Hans og det danske Rigsraad aldrig
have tilladt, hvis de havde anset det for et til Kronen hjemfaldet Len,
Da ingen af Parterne kunde give noget efter, foreslog de hertugelige
Spørgsmaalet om Tjenestepligten henvist til Afgørelse paa en af de
ovenfor angivne tre Maader. De kongelige erklærede dog, at de ikke
k.nde forhandle herom, da deres Herre havde ventet, at man var
kommen til en Forstaaelse, og derfor ikke havde instruertt dem om
Henvisning af Sagen til nogen. De bad de hertugelige Gesandler om
at referere Sagen for deres Herrer, der saa siden skulde meddele Kon
gen deres Resolution, eventuelt Forslag til en Afgørelse ved nogle Fyr
sters Kendelse. Efter at begge Parter højtideligt havde fralagt sig
SkyIden for Forhandlingei nes Stranding, skiltes de den 28. Jan. 2
1 28. Juni 1448 (Falck, Urk. S. 16). 2 Tyske Kane. I. A. Protocol was
zwischen den koninglichen und furstlichen holsteinischen Råthen und Com
missarien wegen der Lehenwahr des Furstenthumbs Schleswig in der 1567 zu
Odensehe gepflogenen Handlung mundtlich und in Schriften ergangen (med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
