Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 1570. 13. Dec. Nr. 13.
opfordrede indtrængende de stridende Parter til nu at fremkomme
med deres endelige Resolution, da Aarstiden var saa langt fremrgkket.
Med Hensyn til de 6 første Punkter stillede de de samme Forslag som
før. Det danske Forslag om at lade Spørgsmaalet om Krigsskades
erstatningen afgøre ved en Yoldgiftskendelse fandt de uheldigt, da
næppe nogen vilde overlage dette Hverv, det vilde ogsaa vække ny
Splid og sikkert føre til en ny Krig. Elfsborg burde gives tilbage til
Sverrig, der dog saa burde betale en rimelig Pengesum i lidelige Ter
miner. Med Hensyn til Lifland erklærede de kejserlige foreløbig ikke
at kunne gaa ind paa noget. Om Restitution til Hertug Magnus
kunde der dog ikke være Tale, da han nu havde sluttet sig til Rus
land og ladet sig gøre til Konge af Lifland uden at tåge noget Hen
syn til det romerske Rige, der havde Overhøjheden over Lifland. Dette
Spørgsmaal burde stilles i Bero. Kunde de Danske angive bedre Midler,
vilde de dog gerne høre dem. Med Hensyn til Skibsfarten paa Narva
havde de kejserlige ingen Instruks, men ventede den snart. De fandt
dog, at alle Parter foreløbig burde afholde sig derfrå, for at tvinge
Russerne og Hertug Magnus til at ophæve Belejringen af Reval. Der
skulde specificeres et bestemt Antal Skibe og Skyts, som Sverrig skulde
give tilbage til Danmark.
Først den 9. Nov. afgav de danske og svenske Gesandter sam
tidig deres Svar herpaa; Svenskerne vilde først afvente Tilbagekomsten
af det Bud, som de havde sendt til Sverrig for at hente ny Fuldmagt
og Instruks, og de Danske, der havde deres Svar færdigt allerede den
2. Nov., vilde ikke overlevere det, førend de Svenske ogsaa overleve
rede deres, da de var bange for, at de Polske saa skulde meddele
Svenskerne det. De Danske havde allerede 29. Okt. modtaget ny In
struks. I en Skrivelse af 24-. Okt. til alle sine Gesandter bemyndigede
Frederik II dem til at lade Kravet om Krigsskadeserstatning falde,
hvis der saa kunde opnaas Fred og man kunde faa 400,000 Dir. for
Tilbagegivelsen af Elfsborg med del Skyts, som nu fandtes paa Slottet.
Ligeledes maatte de lade den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland falde
og gaa ind paa, at Restitutionen i Lifland skete til Kong Frederik II,
hvis Restitution til Hertug Magnus ikke kunde opnaas, og de maatte
for Liflands Vedkommende anerkende Kejserens og det romerske Riges
Overhøjhed. Med Hensyn til Sejladsen paa Narva skulde de rette sig
efter Lybæks Ønsker. Af Skibe og Skyts skulde de kræve: Jæger
mesteren, Herkules, Hektor, Jomfruen og Krabaten, de i Pommern
sekvestrerede Skibe og det Skyts, der erobredes for Halmstad. Det var
dog ikke Frederik IFs yderste Indrømmelser. Ien fortrolig Skrivelse
af 23. Okt. 1 til de 3 danske Underhandlere Peder Bilde, Jørgen Rosen
krantz og Niels Kaas alene bemyndigede han dem til at gaa ned til
200,000 Dir. for Elfsborg, og om fornødent til 100,000 Dir., hvorpaa
de skulde staa til det yderste, men skulde Freden komme til at strande
paa de 100,000 Dir., maatte de ogsaa lade dem falde, da de jo vidste,
at intet tjente Kongen bedre end Fred. De skulde principalt kræve,
1 Modtaget 30. Okt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
