Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 225
1570. 13. Dec.
ai Sverrig skulde tilbagegive alle de Skibe, det havde erobret, med der
paa værende Skyts, men i yderste Tilfælde maatte de lade sig nøje
med de to Admiralskibe, Jcegermesteren og Herkules, med derpaa væ
rende Skyts, Jomfruen og Krabaten og de i Pommern sekvestrerede
Skibe. Kongen vilde absolut have det Skyts, han erobrede ved Halm
stad, da han seiv var i Marken og vovede Huden. Elfsborg kunde
han kun tilbagelevere med det Skyts, der nu fandtes derpaa. Hvis
deres Forslag om Lifland ikke kunde sættes igennem, maatte de paa
ingen Maade lade Lifland hindre Freden. Hvis det blev nødvendigt,
maatte de erklære, at de tog Ansvaret paa sig for at slutte Freden
paa disse Betingelser 1.
De Svenske havde ogsaa faaet deres første Instruks modificeret
noget. Den 6. Sept. havde Kong Johan bemyndiget dem til i Nøds
fald at give Afkald paa Sverrigs Ret til Norge, Halland, Skaane, Ble
kinge og Gotland, hvis Danmark vilde opgive sine Fordringer paa
Sverrig, ligeledes til at give Herjedalen og Jemteland, dog med For
behold af den gejstlige Jurisdiktion, tilbage til Danmark som Betaling
for Elfsborg. Med Hensyn til Lifland hævdede han, at de Danske nu
siet ikke havde noget med dette Land at gøre, da Czaren havde tåget
Hertug Magnus i sin Beskyttelse og forlenet ham arveligt med Lifland.
Hvis Mæglerne imidlertid mente, at man alligevel burde indrømme
Danmark noget i Lifland, vilde Johan afstaa Hapsal, Lode og Leal
til Danmark; Reval, Padis, Wittenstein og Karkus skulde Sverrig der
imod beholde. De maatte ogsaa forhandle med de polske Gesandter
om en Afstaaelse af de svenske Besiddelser i Lifland til Polen mod
en Betaling af 1,200,000 Dir. eller 1,000,000 Dir. foruden den Sum,
som Sigismund August desuden skyldte Johan HL Allerede den 20.
Sept. gav Johan dog sine Afsendinge Ordre til ikke at forhandle med
Polakkerne, da disse sikkert ikke havde nogen Fuldmagt til Forhand
ling, ej heller maatte de indrømme de Danske de 3 ovennævnte Slotte
i Wieck, førend de havde faaet Sikkerhed for, at Czaren og Hertug
Magnus ikke vilde foretage sig noget fjendtligt mod Sverrig. Da Kong
Johan imidlertid af Erik Stensson, der var sendt til Sverrig efter den
ny Fuldmagt til Forhandling med de Lybske, havde hørt, at Kejseren
muligvis agtede at tåge sig af Lifland, gav han 2. Okt. sine Gesand
ter Ordre til at tilbyde Kejseren de svenske Besiddelser i Lifland mod
en Pengesum i Erstatning, mindst 100,000 Dir., eller i Sledet Øsel,
Dagø og alle de andre Øer, der var beboede af Svenskere. Kunde
de kejserlige ikke hindre, at der maatte indrømmes de Danske noget
1 De 3 danske Underhandlere var dog ikke rigtig tilfreds med denne
Gaaen uden om deres Kolleger. I en Skrivelse af 6. Nov. til Kongen udtalte
de, at de haabede at kunne faa Fred paa bedre Betingelser end i Kongens
Skrivelse krævet, men skulde de med Hensyn til Elfsborg og Lifland ikke
kunne opnaa mere, end Kongen i yderste Nødstilfælde havde tilladt dem at
gaa ind paa, vilde de indberette dette til Kongen, der saa maatte give dem
alle Bemyndigelse; ellers vilde de to andre Underhandlere blive mistænk
somme og mene, at der var betroet de tre noget, som ikke var betroet dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
