Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 1570. 13. Dec. Nr. 13.
De var ved at gaa ind paa Nedsættelsen til de 200,000 Dir. gaaede
ud over deres Instruks og maatte derfor have den gejstlige Jarisdiktion
i Jemteland som en Ulle »Cadeau« til deres Konge for at formilde
ham; den indbragte ogsaa Sverrig højst 20 Dir. om Aaret. Endvidere
maatte de i Lifland bestemt kræve Padis. Særlig de kejserlige var
meget utilfreds med de danske Gesandters stejle Holdning og foreholdt
dem det sørgelige i, at Freden, som de jo alle haabede paa, muligvis
skulde strande for de 50,000 Dalers Skyld; nåar den gejstlige Juris
diktion i Jemteland ikke var mere værd end 20 Dir., forstod de heller
ikke, at de Danske kunde staa saa haardt paa at faa den. Tilsidst
bad de Danske da om at faa alle Artiklerne opsatte skriftligt, saa
vilde de erklære sig den næste Morgen. Det lovedes dem, at de skulde
faa dem om Aftenen, men det skete ikke.
Dagen efter, den 28. Nov., kaldte de Sachsiske derimod Dr. Joa
chim Hinck til sig og meddelte ham, at de Svenske nu ikke vilde give
mere efter. Vilde de Danske heller ikke, saa vilde alle Mæglerne hen
vende sig til Frederik II for at faa ham til at gaa ind paa de Sven
skes Tilbud. Det var Dr. Hinck dog ikke stemt for, da det vilde tåge
lang Tid, fordi Kongen nu var rejst tilbage til København; saa maatte
man hellere foreslaa Svenskerne, at Erstatningsspørgsmaalene henvistes til
Afgørehe ved Voldgift. Det kunde maaske ogsaa bevirke, at Sachserne
kunde faa deres Ønske om, at Sverrig skulde opgive Processen om
Vaabnene, opfgldt, da de Svenske sikkert ikke gerne saa en retslig
Forhandling om Roskildetraktaten og dens Ikkeraiifikation fra svensk
Side, særlig vilde den svenske Kansler Niels Gyllenstierna sikkert være
imod en saadan for Faderens Skyld, da denne jo havde været Hove
det for det svenske Gesandtskab, der sluttede Roskildetraktaten. Om
Aftenen meddelte de Sachsiske de Danske, at de efter at have talt med
de kejserlige var af den Mening, at de Danske vilde kunne faa baade
Padis og den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland, hvis de vilde nedsætle
Erstatningssummen for Elfsborg til de af Svenskerne tilbudte 150,000
Dir. Dette gik de Danske endelig ind paa under Forbehold af deres
Konges Ratifikation, som de dog sikkert ventede.
Dermed var Freden dog endnu ikke sikret. Den næste Dag
maatte Sachserne nemlig melde de Danske, at Svenskerne alligevel ikke
vilde give Afkald paa den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland, men Her
tug Johan Frederik af Pommern vilde nu seiv forhandle med de
Danske om at lade den gejstlige Jurisdiktion blive ved Sverrig, og
hvis de Danske ikke vilde gaa ind herpaa, vilde han siden forhandle
med Svenskerne om at opgive den. Under den paafølgende Forhand
ling med Hertugen holdt de Danske bestemt paa, at de maatte have
den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland for dermed at undskylde, at de
i Punktet om Afstaaelsessummen for Elfsborg var gaaede ud over
deres Instruks; ganske vist indbragte den gejstlige Jurisdiktion ikke
ret meget, men den Omstændighed, at den tilhørte et andet Land,
kunde altid give Anledning til Strid. Vilde Svenskerne ikke gaa ind
paa Afstaaelsen, anmodede de Danske paany om, at Spørgsmaalet om
Krigsskadeserstatningen og Løsesummen for Elfsborg maatte henvises
til Afgørelse ved en retslig Kendelse. Paa Hertugens Anmodning gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
