Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13. 1570. 13. Dec. 229
Øsel og Reval, saa maatte de hævde, at Padis hørte til Reval Stift,
og at Sonnenbarg, der nok tidligere havde hørt til Ordenen, senere
var blevet afstaaet Ul Danmark. De maatte derfor begge overdrages
til Danmark. Om det hele eller kun det halve Leal hørte til Øsel
Stift, vidste de ikke. De kejserlige erklærede derefter, at de vilde for
handle med de Svenske om den af Danmark foreslaaede Voldgiftsken
delse om Krigsskadeserstatningen og Elfsborgs Afstaaelse, men vilde
først have at vide, om Danmark vilde indrømme den paa samme Tid
og Vilkaar som den angaaende Vaabenet, og om Sverrig i Mellemtiden
maatte faa Elfsborg mod Kavtion eller om det i Stedet maatte beholde
Jemteland, indtil Voldgiftskendelsen blev afsagt. De Danske erklærede,
at Elfsborg skulde blive ved Danmark, indtil Voldgiftskendelsen faldt,
og at de ikke kunde gaa ind paa at lade Jemteland forblive i
svensk Besiddelse. Da de kejserlige havde foreslaael, at baade Dan
mark og Sverrig til en nærmere fastsat Tid skulde sende Gesandter
til Kejseren for at foretage Afstaaelsen af Landene i Lifland Ul denne
og siden modtage, hvad enhver skulde have, gjorde de Danske gæl
dende, at det kunde blive farligt at vente saa længe dermed; Sven
skerne skulde jo allerede her gaa ind paa at overdrage Landene i
Lifland Ul Kejseren og det romerske Rige, men Russerne kunde saa
maaske angribe dem under Paaskud af, at de var gaaede over til en
anden Magt. De Danske maatte derfor holde paa, at Sagen blev
bragl i Orden med det samme.
Efter ny Forhandling med de Svenske meddelte Sachserne den
27. Nov. fortroligt de Danske, at de Svenske nu var gaaede ind paa
at betale 150,000 Dir. for Elfsborg, og at man nok ogsaa kunde faa
de Svenske til ai give Afkald paa den gejstlige Jurisdiktion i Jemte
land. Da de Danske tidligere havde erklæret, at de ikke havde Fuld
magt til at nedsætte de 400,000 Dir., havde de Sachsiske foreslaaet,
at den danske Konge skulde have frit Valg, om han vilde antage de
150,000 Dir. eller lade Spørgsmaalet gaa til Voldgift, men det var
blevet forkastet af Svenskerne. De sachsiske Kommissærer foreslog
derfor, at Jørgen Rosenkrantz nu skulde rejse til Frederik II for at
indhente dennes Resolution paa de Svenskes Tilbud. De Danske bad
derefter de Sachsiske om at meddele dem deres gode Raad i denne
Sag. De Sachsiske raadede indtrængende de Danske til at gaa ind
paa de Svenskes Tilbud. Baade Kejseren, Kurfyrsten og Gesandterne
vilde skrive til Frederik II for at undskylde de Danskes Overirædelse
af deres Instruks. De Danske erklærede saa, at de under Forudsæt
ning af, at alle andre Artikler var i Orden og at Sverrig gav Afkald
paa den gejstlige Jurisdiktion i Jemteland, vilde nedsætte de 400,000 Dir.
til 200,000 Dir. Da Mæglerne meddelte de Svenske dette samme Dag,
erklærede disse dog, at de absolut ikke kunde gaa højere end til de
150,000 Dir., og at de ikke kunde opgive den gejstlige Jurisdiktion i
Jemteland. I Lifland kunde de heller ikke afstaa Padis, Domkirken i
Reval og det halve Leal, derimod vilde de afstaa Sonnenbarg og re
stituere alle Skibene. Alle Mæglerne trængte nu ind paa de Danske
for at faa dem til at give efter, da de Svenskes Tilbud efter deres
Mening var rimeligt. De danske Kommissærer holdt sig dog stive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
