Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 1570. 15. Dec. Nr. 15.
nes Begyndelse 1 ; 2. Betaling af de danzigske Skibe, som Kongen af
Danmark havde tåget til Krigsbrug, og 3. Løsgivelse af Fangerne paa
begge Sider. De Danske svarede hertil, at da de Polske seiv tidligere
havde erklæret ikke at ville forhandle mere med dem. havde de ikke
anset det for nødvendigt at indhenie nærmere Instruks. Som Følge
deraf kunde de ikke gaa ind paa noget nu, men da den danske Konge
kun ønskede at leve i Venskab med Polen, kunde disse Spørgsmaal
sagtens ordnes siden. Løsgivelsen af Fangerne havde de ikke noget
imod, og Kongen af Danmark havde altid været villig til at betale en
rimelig Erstatning for de Skibe, han havde tåget og brugt i Krigen.
Efter nye Forhandlinger den 16. og 17. Dec. lykkedes det endelig
de kejserlige Kommissærer sidstnævnte Dag at faa begge Parter til at
antage en af dem opsat Overenskomst, hvorved en Del af de polske For
dringer indrømmedes af de Danske. Med Hensyn til Frigivelsen af
de danzigske Krigsskibe og nogle andre af Kongen af Danmark arre
sterede Skibe kunde de danske Gesandter af Mangel paa Instruks ikke
give noget forbindende Tilsagn, men de lovede paa det bedste at be
fordre Sagen, nåar de kom hjem, og de kejserlige Gesandter stillede
de Polske i Udsigt, at disse Fordringer nok skulde blive opfyldte.
Begge Parter, Danmark-Lybæk paa den ene og Polen paa den anden
Side, skulde inden Paaske 1571 tilsende hinanden skriftlig Beretning
om de Besvceringer, de havde at fremføre mod hinanden for tilføjet
Skade under Krigen osv. Baader fra alle Parter skulde saa møde i
Stralsund den 24. Juni 1571 for- at bilægge disse Stridigheder. Kongen
af Polen og Kongen af Danmark skulde hver opfordre en Kurfyrste og
en Fyrste til at sende Gesandter til Stralsund for at mægle. Naaede
man ikke til Enighed paa Mødet, skulde de Punkter, hvorom man
ikke kunde blive enige, afgøres ved en retslig Kendelse af de af begge
Konger til Mæglere valgte Kurfyrster og Fyrster, eventuelt af en af
begge Konger i Fællesskab valgt Opmand. Bestemmelserne om Mødet
i Stralsund og den retslige Kendelse antoges dog kun af de danske og
polske Gesandter under Forbehold af deres Herrers Ratifikation 2.
Den 26. April 1571 sendte Kong Sigismund August af Polen de
polske Besvceringer til Frederik II og meddelte samtidig, at han til
Mæglere, eventuell Voldgiftsdommere, havde valgt Kurfyrst Johan Ge
org af Brandenborg og Hertug Johan Frederik af Pommern. Frede
rik II var dog paa denne Tid i en meget fjendtlig Stemning mod
Polen. Han vilde absolut ikke løsgive de anholdte danzigske Skibe og
siet ikke besøge Mødet i Stralsund. Den franske Gesandt i København
Charles Dancay, til hvem Kongen af Polen havde skrevet samtidig
med Skrivelsen til Kongen af Danmark, gjorde alt hvad han kunde
for at bevæge ham til at sende Gesandter til Mødet, men forgæves.
Den 13. Juni svarede Frederik II, at han i og for sig ikke havde no
get imod Mødet, men de af Kongen af Polen oversendte Besværinger
og andre Omstændighecler gjorde en Opsættelse nødvendig. De polske
1Se Indledningen til Nr. 20. 2 «Acta der zu Stettin gepflogenen Frie
denshandlung 1570« (Sverrig A). Silfverstolpe, Hist. Bibl. II. 383 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
