Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 1575. 1. Juni. Nr. 22.
;
i
23. Maj og begynde Forhandlingerne. Den 24. Maj fandt det første
Møde Sted i Sjørød mellem de danske Gesandter og Nits Gyllenstierna
og Erik Sparre. De Svenske fremkom med følgende Forslag: 1. Ud
sættelse af Processen i Rostock angaaende de Tre Kroner i nogle Aar
eller en mindelig Overenskomst derom ved en Forandring af Vaabenet.
2. Kongen af Danmark skulde paatage sig at mægle mellem Sverrig
og Rusland. 3. Sverrig vilde overdrage alle sine Besiddelser i Lifland,
baade dem, som Danmark i Følge Stettinertraktaten skulde have, og
Reval og hvad andet Sverrig havde, til Danmark mod i Stedet at faa
Jemteland eller Gotland. 4. Sejladsen paa Narva burde kun tillades
Danske, Svenske og Lybækkere. 5. Begge Riger skulde slutte el nær
mere Forbund til gensidig Hjælp i Tilfælde af Angreb.
Disse Forslag sendtes til Frederik II, der 26. Maj erklærede sig
herpaa: 1. Han vilde gaa ind paa en Udsæltelse af Processen om de
Tre Kroner, men var ogsaa villig til at lade det danske Vaaben for
andre, saaledes at de Tre Kroner herefter førtes i Skjoldet, hvor nu
det norske Vaaben stod, og det norske Vaaben, hvor de Tre Kroner
nu stod. 2. Han var, som tidligere tilbudt 1, villig til at mægle mel
lem Rusland og Sverrig og vilde nu skrive til Storfyrsten og siden
sende Gesandter til denne. 3. Derimod kunde han ikke gaa ind paa
at give Vederlag i Land for Besiddelserne i Lifland, men vilde Sver
rig afstaa dem for en Pengesum, vilde han tåge Sagen under Over
vejelse, nåar han fik Summens Størrelse at vide. Om en Afstaaelse af
Reval kunde den danske Konge dog ikke afslutle nogen Overenskomst
uden med Forbehold af Storfyrstens Samtykke, da Reval efter For
bundet 1562 med Rusland skulde høre til denne Stat, men Kongen af
Danmark havde ikke noget imod, at Reval overdroges til ham med
det nævnte Forbehold. 4. En Indskrænkning af den fri Sejlads paa
Narva kunde Frederik II ikke gaa ind paa af Hensyn til sine Trak
tater med andre Magter. 5. Det foreslaaede Forbund kunde han ikke
afslutte uden Rigsraadets Samtykke. Han vilde raadslaa med Rigs
raadet derom og med det første skriftlig erklære sig til Johan III.
Den 29. Maj fandt derefter et nyt Møde Sted. De Danske med
delte her Svenskerne Frederik II’$ Resolution, og man blev enig om,
1 I 1573 havde Frederik II sendt Jørgen Rosenkrantz og Jakob Ulfeldt
til Johan III for at tilbyde Danmarks Mægling mellem Sverrig og Rusland og
klage over de svenske Kaperes Forstyrrelse af Handelen paa Narva. Johan
III takkede for Tilbuddet om at mægle og vilde benytte sig af det, hvis en
af Rusland tilbudt Forhandling ikke førte til noget Resultat. Med Hensyn
til Klagerne over Opbringelse af danske Skibe, der sejlede paa Narva, svarede
han, at han var nødt til at gøre Rusland al den Skade, han kunde, særlig
forhindre Tilførsel dertil af Krigsmunition. Det var ogsaa forbudt i Stettiner
traktaten, men de Danske overtraadte stadig Forbuddet. Han lovede dog her
efter ikke at give fremmede Kaptejner Kaperbreve, for Fremtiden skulde kun
hans egen Admiral have Ret til at undersøge Skibe. (Instruks 80 /8 1573; Jo
han IIFs Svar 21/10 1573, Sverrig A 1568—74).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
