Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 22. 1575, 1. Juni. 353
i
at Processen om de Tre Kroner skulde adsættes i 10 Aar; de Svenske
holdt dog stærkt paa at faa denne Strid bilagt med det samme ved
at Danmark gik ind paa at føre de Tre Kroner i en anden Farve og
iet andet Felt end hidtil. Med Hensyn til den resterende Del af
Løsesummen for Elfsborg foreslog de svenske Raader, at Kong Frede
rik II skulde lade denne falde, mod at Sverrig anerkendte de tyske
tHofleatesi Afstaaelse af Slottene Hapsal, Lode og Leal til Danmark
(jvfr. ovfr. S. 272 f.); » havde udtrykkelig lovet at vente
med Betalingen af deres Tilgodehavende til Laurentii Dag [10. Aug.]
1575 og de havde derfor vist en ganske troløs Adfærd ligeover for
Sverrig; det vilde være meget ubilligt, at Sverrig siet intet skulde have
for disse Slotte, da det i Forvejen havde givet saa meget efter ved
Forhandlingerne i Stettin. De svenske Raader vilde dog, hvis hele
Restancen ikke kunde eftergives, nøjes med Eftergivelse af Halvdelen
deraf eller, hvis mere absolat ikke kunde opnaas, med en 2—3 Aars
Henstand med Betalingen af Restancen. De Danske vilde ikke høre
Tale om at betale Sverrig noget for de 3 Slotte, da Danmark efter
Stettinertraktaten skulde have haft dem kvit og frit, men nu havde
maattet betale Ryilerne en ikke ringe Sum for dem. Tdsidst maatle
de Svenske gaa ind paa, at de 3 Huse skulde overdrages Kongen af
Danmark frit og uhindret uden al videre Tiltale eller Anfordring af
Kongen af Sverrig eller Sverrigs Rige. De Danske stillede Ul Gengæld
i Vdsigt, at Frederik II vilde give Henstand med Betalingen af de
endnu resterende 4-5,000 Dir. for Elfsborg til Mortensdag 1575 eller
Paaske 1576. Angaaende Overdragelsen af de øv rige svenske Besid
delser i Lifland til Danmark kunde man ikke blive enig. De Svenske
kunde efter deres Instruks ikke forhandle om nogen Afstaaelse af dem
uden at faa andet Land til Vederlag, og de Danske erklærede, at de
kun kunde give Penge. Da de Svenske anmodede de Danske om at
komme med et Tilbud, for at de kunde forebringe det for deres Herre
ved deres Tilbagekomst, erklærede disse, at den danske Konge vilde
lade de endnu resterende 45,000 Dir. for Elfsborg falde, hvis Kong
Johan vilde afstaa Reval, under Forbehold af Storfyrstens Samtykke,
samt de øvrige svenske Besiddelser i Lifland til Danmark. De Svenske
erklærede straks, at det var altfor lidt, det vilde Johan III aldrig gaa
ind paa. Man blev dog enig om, at de svenske Gesandter ved deres
Hjemkomst skulde faa at vide af Kong Johan, hvad han forlangte for
Reval, Reval Stift, Sonnenburg og Padis Kloster. Nils Gyllenstierna
skulde saa meddele de danske Raader det, og man vilde derefter fort
sætte Forhandlingerne om dette Punkt.
De danske Raader underrettede straks Frederik II om de trafne
Aftaler. Den 30. Maj gav han sit Samtykke til dem og bevilgede
Henstand til Mortensdag 1575 med Betalingen af de resterende 45,000
Dir. for Elfsborg, dog mente han, at det vel ogsaa til den Tid gik
hgesom tidligere, at Pengene alligevel ikke blev betalte. Han forlangte,
at der skulde oprettes en Afsked om de trufne Aftaler, særlig om Af
staaelsen af de 3 Slotte i Lifland Den 1. Juni mødles Gesandterne
og blevenige om et Udkast til en Afsked. De Danske begærede siden
ai faa indsat heri en formelig Renunciation fra Sverrigs Side paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
