Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Nr. 23. 1576. 30. Juni.
Aar, hvorved Byen ogsaa vilde faa en indirekte Bekræftelse af denne
Traktat 1. Det Svar, som Frederik II den 5. Maj gav paa Lybæks
Begæring, var ret undvigende: Han haabede, at Byen vilde have ham
andskyldt i, at han nu paa denne Tid ikke ratificerede Bestemmelsen
i Hamborgertraktaten om Bornholm, da den Tid, i hvilken Lybæk
efier den første Overdragelse (Segebergrecessen) skulde beholde Øen,
endnu langtfra var udløben; om den begærede yderligere Forlængelse
af Besiddelsestiden blev der siet ikke Tale. De lybske Gesandter søgte
at faa en mere bestemt Erklæring og bad 9. Maj, idet de lod, som
om de havde forstaaet Kongens Skrivelse saaledes, at han deri ud
trykkelig havde anerkendt Hamborgertraktatens Bestemmelser om Born
holm, paany Kongen om at give dem en Ratifikalion af det nævnte
Punkt. Frederik II erklærede dog 13. Maj atter, at han ikke kunde
give den begærede Ratifikation. Han vilde ikke stille sin Faders Til
sagn i Disputation, men forlangte, at Raadet skulde lade sig nøje med
den Forsikring, det havde, og han vilde ikke trænges mere med denne
Fordring 2. Lybæk maalte lade sig nøje med denne Erklæring, skønt
den jo ikke var synderlig betryggende.
I den følgende Tid var der stadig Stridigheder mellem den lybske
Foged paa Bornholm Schweder Keiting og Indbyggerne paa Øen.
Disse klagede gentagne Gange til Frederik II, og i Aug. 1572 sendtes
Bjørn Kaas, Bjørn Andersen Bjørn, Jørgen Marsvin og Sekretær Tønne
Parsberg til Bornholm for at undersøge disse Klager og hjælpe Ind
byggerne paa Øen Ul Lov og Ret 21. Efter at have modiaget deres
Indberetning skrev Frederik II 25. Sept. til Lybæk og forlangte, at
Byen skulde indsætte en anden Foged paa Bornholm i Stedet for
Schweder Ketting. Lybæk maatle gaa ind herpaa og skrev 20. Dec.
1512 til Schweder Ketting, at man paa Grund af Kong Frederik ITs
Uvilje mod ham maatle overdrage Øens Adminisiration til Cort Hart
wig. Schweder Ketting søgte at forsvare sig mod de fra dansk Side
mod ham rettede Beskyldninger og paastod, at hele Kongens Uvilje
mod ham skrev sig fra Peder Oxe, der vilde have hans Gaard Val
lensgaard. Schweder Ketting maatle dog vige Pladsen og ajløstes af
Cort Hartwig, der allerede i Juli 1573 igen afløstes af Matthæus Tide
mand i.
Da de i Segebergrecessen bevilgede 50 Aar nærmede sig deres
Udløb, viste det sig, at Kong Frederik II havde haft en bestemt Hen
sigt med sit undvigende Svar til de lybske Gesandter i 1568 og sin
Vægring ved at ratificere Hamborgertraktatens Løfte til Lybækkerne
om at maatle beholde Bornholm i 50 Aar udover den i Segeberg
recessen bevilgede Tid. Den 7. Sept. 1575 skrev han nemlig til Borge
mestre og Raad r Lybæk, at da de 50 Aar, hvori Byen i 1525 fik
1 Instruks 31/s 1568 for Borgemester Christoff Tode, Syndicus Dr. Calix
tus Schein og Raadmand Johan Brockes (Hubertz, Aktst. etc. S. 319 f). 2 Hii
bertz, Aktst. etc. S. 319 f. 8 Instruks 14/8 1572 (Hubertz, Aktst. etc. S. 376—
79). 4 Hubertz, Aktst. etc. S. 390 f, 393—98, 414.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
