Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 1576. 30. Juni. Nr. 23.
Tilladelse til at beholde Bornholm, efter deres egen derom udgivne
Revers 1 udløb den 19. Sept., bad han dem gøre sig rede til at til
bagelevere Øen til Danmark til den Tid og med Overbringeren af
Brevet meddele ham, hvad de vilde gøre. Kongen tilføjede, at han
bestemt ventede, at de ingen Indvendinger vilde gøre, og at de ikke i
den stillede Begæring maatte se et Tegn paa Unaade mod Byen; han
havde i og for sig ikke været utilbøjelig til at tåge Hensyn til deres
tidligere og eventuelle fremtidige Ansøgninger om Forlængelse af For
leningen med Bornholm, men han kunde ikke gøre det af Hensyn Ul
sine Pligter mod Rigel, og fordi han, som Forholdene var, heller ikke
godt kunde undvære Øen 2.
Denne Skrivelse kom Lybækkerne noget overraskende. Den 19.
Sept. svarede Raadet herpaa 3 : Det erindrede om, at Kong Christian
III i Hamborgerlraktaten af 1536 havde forlænget Byens Forlening
paa Bornholm med yderligere 50 Aar udover de i Segebergrecessen
bevilgede 50 Aar, og Raadet havde derfor sikkert ventet, at Kongen
vilde have ladet Byen beholde Øen i denne Tid. I 1568 havde Kon
gen ganske vist afslaaet Byens Begæring om at faa endnu en For
længelse af Forleningen paa 50 Aar, men samtidig erklæret, at han
ikke vilde drage den mellem hans Fader og Lybæk 1536 sluttede Trak
tat i Disputation. De bad derfor Kongen afstaa fra sit Forlangende
og lade dem beholde Øen i endnu 50 Aar i Overensstemmelse med
Hamborgertraktaten. Havde Kongen imidlertid endnu nogen Betænke
lighed herved, anmodede Raadet ham om at bestemme Tid og Sted
til en Forhandling om Sagen.
Svaret herpaa blev dog en bestemt Afvisning. Den 29. Sept.
skrev Frederik II tilbage til Lybæk, at han ikke kunde forståa, at
Byen kunde støtte noget Krav om en Forlængelse af Forleningen med
Bornholm paa Hamborgertraktaten. Raadet maatte jo seiv kunne
indse, at denne Traktat var ugyldig, da den var sluttet af Christian
III, før han blev kronet Konge i Danmark, og den hverken var bleven
konfirmeret af ham som Konge eller af Rigsraadet, hvilket den om
Bornholm indeholdte Bestemmelse nødvendigvis skulde for at have
Gyldighed. Kongens Resolution til de lybske Gesandter 1568 sigtede
ogsaa kun til de i Segebergrecessen bevilgede 50 Aar, der dengang jo
endnu ikke var udløbne, ikke til Christian IITs Bevilling. Da Kongen
ikke nærede nogensomhelst Tvivl om sit Standpunkts Rigtighed, ansaa
han egentlig et Møde for unødvendigt, men for at vise sin gode Vilje,
vilde han tillade dem at sende Gesandter til ham lii en venlig Samtale 4".
Lybækkerne takkede 26. Okt. for Indrømmelsen af en Forhand
ling, men da der herskede saa stor Dødelighed i Danmark, vidsle de
ikke rigtig, hvor deres Gesandter kunde træffe Kongen, og de bad der
1 Reversen af 18. Sept. 1525. 2 Hiibertz, Aktst. etc. S. 448 ff. 3 Tyske
Kane. U. A. Lybæk (Liibische Schreiben und Werbungen Bornholm belangend
1526, 1572 ff.). Nåar ikke anden Kilde citeres, findes de i det følgende benyt
tede Aktstykker i denne Pakke, der ikke er benyttet af Hiibertz. 4 Hiibertz,
Aktst. etc. S. 450 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
