Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
Nr. 23. 1576. 30. Juni.
for denne om at meddele dem, hvor dette kunde ske. Dette For
søg af Lybækkerne paa at trække Tiden ud blev dog ikke rigtig
naadig optaget af Kongen. Den 6. Nov., samme Dag, som han
havde modtaget Byens Skrivelse, lod han dem vide, at han havde
ventet, at de bedre havde paaskønnet hans Naade. Sygdommen i
Danmark var ikke saa slem, saa for den Sags Skyld kunde de nok
have sendt Gesandter til ham. Han havde egentlig haft god Grund
til, som han jo ogsaa havde Midler til, at tåge Øen til sig, men da
de stadig ønskede en Forhandling, skulde de sende Gesandter til Kø
benhavn 8 Dage efter Nytåar 1.
Den 27. Dec. 1575 udfærdigedes Instruktion 2 for de lybske Sende
bud: Borgemester Johan Brockes, Syndicus Dr. Calixlus Schein og
Raadmand Herman v. Dom. Den viste tydelig, at den Tid forlængst
var forbi, da Lybæk kunde optræde som en dansk Konges jævnbyr
dige, og at Byen var sig vel bevidsl, hvor svag dens Stilling var i en
Strid med denne. Gesandterne skulde naturligvis principaliter hævde
Lybæks Berettigelse til at beholde Øen i endnu 50 Aar, men gjorde
de Danske betydelige Indvendinger, skulde de ikke indlade sig i lang
Disputation, men se at opnaa en Forlængelse paa 40, 30 eller 20 Aar.
Hvis det ikke kunde opnaas, maatte de efterhaanden gaa ned Uge til
et Aar. Kunde der siet ingen Forlængelse opnaas, maatte de lade
Kravet derom falde, nåar de blot kunde bevare de lybske Privilegier i
Danmark.
De lybske Gesandter ankom den 7. Jan. 1576 til Slagelse og fik
her af Kongen, der opholdt sig i Sorø Kloster, Befaling til at begive
sig til København 3. Her ventede de omtrent en hel Maaned, aden at
der blev beskikket nogen til at forhandle med dem. Tilsidst blev de
utaalmodige og erindrede den 2. Febr. Kongen om Sagen; da Embe
derne i det lybske Raad skiftede den 22. Febr., maatte de til den Tid
igen være tilbage i Lybæk. Kongen forordnede nu nogle Rigsraader
til at forhandle med dem, da han ikke seiv vilde give dem Åvdiens,
og den 7. Febr. havde de deres første Forhandling med disse. De
lybske Gesandter henviste i deres første Indlæg af 7. Febr. til For
handlingerne i 1553 og 1568, hvoraf det efter deres Mening fremgik,
at baade Christian III og Kongen seiv havde anerkendt Hamborger
traktatens Bestemmelser om Bornholm. Da Rigsraadet heller ikke
havde modsat sig Hamborgertraktaten, maatte man gaa ud fra, at
det tacite havde anerkendt den, seiv om det ikke formelig havde rati
ficeret den. De maatte ogsaa holde paa, at de i Segebergrecessen af
5. Aug. 1526 bevilgede 50 Aar efter Recessens Ordlyd først udløb til
1. Aug. 1576. I sin Resolution herpaa 8. Febr. hævdede Frederik II
dog meget bestemt, at Hamborgertraktaten ikke kunde hjemle Lybæk
nogen længere Besiddelse af Bornholm, da Prolongationen var givet
med den udtrykkelige Betingelse, at Christian III paa fredelig Vis kom
i Besiddelse af Danmarks Krone og at Traktaten blev ratificeret af
1 Ausl. Reg. 2 Hubertz, Aktst. etc. S. 453. 3 Hiibertz, Aktst. etc.
S. 454.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
