Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Nr. 24. 1578. 25. Aug.
\
hans Undersaatter i Utersen Kloster og deres Folk havde nogen Grund
til at beklage sig over Indgreb i deres Rettigheder, og han mindedes
heller ikke, at de havde gjort det. Han kunde heller ikke se, hvad
Føje Kongen og Hertugerne havde haft til deres Skrivelse, da Utersen
Kloster laa i Pinneberg Amt og i hans Distrikt; Klosteret stod under
ham og havde altid været i hans og hans Forfædres Possession. Uden
retslig Undersøgelse og Kendelse, hvortil han var villig, burde han i
hvert Fald ikke hindres i sin Besiddclse 1. Den 18. Maj 1573 svarede
den kongelige Statholder Henrik Rantzau og de fyrstelige Raader, at
deres Herrer aldeles ikke kunde anerkende Grevens Paastande med
Hensgn til Utersen Kloster. Deres Herrer kunde bevise deres Over
højhed over Klosteret med gamle Breve og med Fyrstendømmet Hol
stens Landregister, hvori Provsten i Utersen Kloster var opført som
Landstand. For at faa al Strid bilagt og faa Grænsen nøje fastsat
foresloges et Møde i Utersen Kloster 20. Sept. Den 11. Juli gik Grev
Otto ind paa at besøge Mødet, men kun paa den Betingelse, at han
beholdt hvad han havde, og at det anerkendtes, at Utersen Kloster
tilhørte ham alene, og at Kongen og Hertugerne ingen Ret havde der
til, ikke engang til Gæsteri (»Ablager«). Hertugerne afslog 8. Sept.
under disse Betingelser at besøge Mødet den 20. Sept. 2
/ den følgende Tid var der stadige Klager fra begge Sider og i
1575 fastsatte Kongen paa Grevens Opfordring et Møde af begges Raa
der til Mikkelsdag til Besigtelse og Fastsættelse af Grænsen 3, Mødet
kom dog ikke i Stand. Efter Grev Ottos Død i Begyndelsen af 1577
foreslog Formynderregeringen for hans umyndige Søn Ernst en ven
skabelig Forhandling angaaende Grænsestridighederne, men Kongen
kunde foreløbig ikke gaa ind paa noget Møde, da han først maatle
have Beretning fra de Raader, der var inde i disse
Endelig fastsatte Frederik II og hans Farbrødre 18. Juni 1578 et Møde
i Utersen Kloster 18. Aug. til Bilæggelse af Stridighederne 5.
Den 19. Aug. 1578 aabnedes Forhandlingerne i Utersen Kloster.
For Kong Frederik II mødte Statholder Henrik Rantzau og Josias v.
Qvalen, Amtmand i Steinburg; for Hertug Hans den ældre Hans
Rantzau, Amtmand i Rensborg, Heinrich v. Kersenbroch og Dr. Hie
ronimus Oligart, Kansler e ; for Hertug Adolf Benedikt v. Ahlefeldt,
Provst i Preetz, og Dr. Adam Tratziger, Kansler; for Greven af Schaum
burg Drosterne Ludolf Klenck, Borries v. Munchhausen og Joachim v.
Staphorst, Christoffer v. Landsberg, Dr. Anton Wielersheim, schaum
burgsk Kansler, Dr. Johannes Becker og Simon Werpup, Drost i Pinne
berg7. De schaumburgske Raader foreslog, at man først skulde be
1 Hansb. Ark. VI, 26. 2 Hansb Ark. Ausl. Reg. 1571—80. 3 Fr. II
t. Grev Otto af Schaumburg n/7 1575 (Ausl. Reg.). 4 Fr. II t. de schaum
burgske Regeringsraader 6/3 1577 (Ausl. Reg.). Hert. Hans t. de samme 3/8 1577
(Hansb. Ark. Ausl. Reg. 1571-80). 5 Hansb. Ark. Ausl. Reg. 1571—80. 6 Hert.
Hans’s Instr. f. sine Raader n/8 1578 (Hansb. Ark. VI, 26). 7 Kreditiv 8/8
1578 (Hansb. Ark. VI, 26).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
