Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 1578. 25. Aug. Nr. 24.
sigte Grænsen og bringe de forskellige Grænsestridigheder i Orden, saa
kunde man se, hvem der havde noget at klage over. De kongelige og
hertugelige Raader forlangte imidlertid, at Stridighederne angaaende
og med Utersen Kloster først skulde lages for, da de var de vigtigste,
saa kunde man altid siden besigte Grænsen. Med Hensyn til det vig
tigste Stridspunkt, Højheden over Utersen Kloster, hævdede de fyrste
lige Raader, at den tilkom Hertugerne af Holsten, da Klosteret altid
havde været et Pertinens af Holsten; i Forliget 1460 mellem Kong
Christian Iog Grev Otto af Schaumburg 1 omtaltes Klosteret siet ikke,
det regnedes som et Pertinens af Holsten, og i Delingen mellem Kong
Hans og Frederik I 1490 var Klosteret ogsaa regnet med til Holsten.
Provsten i Utersen var ogsaa som Prælat i Fyrstendømmet Holsten
bleven forskrevet Ul alle Landdage, havde bidraget til Frøkenskat
og Tyrkeskat under Holsten og havde ydet Hertugerne af Holsten
Gæsteri (»Ablager«). Provsten havde ogsaa hyldet Hertugen af Holsten,
og hans Valg var bleven konfirmeret af denne. Herimod gjorde de
schaumburgske Raader gældende, at Klosteret notorisk laa i Greven af
Schaumburgs Territorium. Greven havde ogsaa fra umindelige Tider
haft Jurisdiktionen over Klosterets Folk. Nåar disse forbrød sig, blev
de førte til Pinneberg og straffede; Klosterets egne Tjenere havde seiv
ført dem did. Der appelleredes ogsaa til Pinneberg. Greverne af
Schaumburg havde endvidere en Foged i Utersen, som Klosterjomfruerne
maatte underholde, og de havde i umindelige Tider modtaget Land
skat, 3- og 5aarige Beder og alle Rigsskatter af Klosteret. Greverne
havde tillige Jagtretten i Klosterets Distrikt og indsatte Provsten. I
1543 efter Clemens v. d. Wisch’s Død havde Christiaa III ganske vist
intercederet for Otto Rantzau hos Klosterjomfruerne, men disse havde
sendt Kongens Skrivelse til Grev Otto, der saa havde udvirket, at Otto
Rantzau blev valgt. — De schaumburgske Raader forlangte iøvrigt
Spørgsmaalet om Højheden over Klosteret udsat og henvist til nogle
gode Venners Mægling og eventuelt retslige Afgørelse, da de ingen In
struks havde derom, eftersom deres Herrer ikke havde ventet, at dette
Spørgsmaal vilde blive Genstand for Forhandling. De fyrstelige Raa
der vilde helst have Sagen afgjort straks, men vilde dog ogsaa gaa
ind paa at henvise den til nogle Fyrsters Mægling eller Voldgiftsken
delse, nåar man her straks blev enig om Formen for den retslige Af
gørelse og man fra schaumburgsk Side herefter vilde afholde sig fra
alle Indgreb i Klosterets Friheder og Privilegier; ellers var en Hen
stilling til retslig Afgørelse deres Herrer ubelejlig, og disse maatte da
tænke paa andre Midler. Den 22. Aug. blev man — begge Par
ter under Forbehold af deres Herrers Ratifikation, der skulde foreligge
inden 3 Maaneder — enig om Henvisning af Striden om Højheden
over Klosteret til lo Fyrsters Mægling og eventuelt Voldgiftskendelse,
ligesom ogsaa om Formen for Processen (§§ 1 —6).
Under Forhandlingerne om Højheden over Klosteret havde de
1 Dipl. Christierni primi S. 119 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
