Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 1579. 25. Marts. Nr. 26.
og faa at vide, hvad Granden til dennes Uvilje mod ham egentlig
var, da han ikke vidste af, at han i nogen Henseende havde
fornærmet Kongen. Nåar han fik Grunden til Kongens Uvilje
at vide, vilde han erklære sig derpaa og undskylde sig 1. Hertug
Adolf nøjedes dog ikke hermed, men sendte samtidig Hans Blome til
Seedorf, Amtmand paa Gottorp, til Kurfyrst Augast af Sachsen for
at beklage sig over Kongens Uvilje, der kan kunde skyldes, at ond
sindede Folk havde bagtalt ham hos Kongen. Han havde ganske vist
tåget 1000 Ryttere i Vartpenge, men det var som Kredsoberst i den
nedersachsiske Kreds og efter Kejserens udtrykkelige Paabud, da der
efter Afskedigelsen af det danske, svenske og franske Krigsfolk opholdt
sig en stor Del herreløse Krigsfolk i Kredsen, og han havde under
rettet Hertug Ulrik af Meklenborg, hans Tilforordnede i Kredsen, derom
og givet ham Sikkerhed for, at Meningen dermed kun var i fornødent
Fald al kunne opretholde Ro og Orden i Kredsen. Da der i Over
enskomsten af 17. Juli 1569 (§ 3) var bestemt, at ingen af Parterne
maatte gaa frem med Vold mod hinanden, men skulde lade Mæglerne
afgøre alle Stridigheder, bad han Kurfyrsten og de to andre mæglende
Fyrster om at fortsætte den fredelige Forhandling. Under denne øn
skede Hertug Adolf ogsaa et andet Spørgsmaal inddraget, nemlig hans
og hans Broder Hans’s Arveret til Norge 2. Dette Rige var som be
kendt et Arverige og var som saadant gaaet i Arv fra Christian I til
hans Sønner Hans og Frederik; Kong Hans havde ogsaa været villig
til at overlade Broderen den halve Del af Norge, og nåar det ikke
skete, var Granden den, at Hertug Frederik tillige havde gjort For
dring paa Halvdelen af Indkomsten af Norge i de 10 Aar, da Kong
Hans havde været hans Formynder. Na stræbte imidlertid det danske
Rigsraad aldeles aabenbart efter at gøre Norge med tilliggende Lande,
Island, Færøerne og Grønland, til et Valgrige og vilde have, at dets
Valg ogsaa skulde bestemme den norske Konge. Dette var til Skade
ikke blot for Hertug Adolf seiv og hans Broder Hans, men ogsaa for
Kong Frederik II og hans Brødre, da derved hele Slægten blev be
røvet sin Arveret til Norge. Hertug Adolf ønskede derfor gerne Arve
1 Hert. Adolf til Hert. Hans 6/6 1571 (Hansb. Ark. XII, 51). 2 Allerede
i 1569 havde Hertug Adolf ønsket at faa dette Spørgsmaal draget frem. 24.
Juli sendte han Hertug Hans Skrivelser desangaaende til Kurfyrst August af
Sachsen om at meddele sit gode Raad om denne Sag og til Kongen og det
danske Rigsraad om i Henhold til Unionen af 1533 at lade 8 danske Raader
og 8 Raader fra Hertugdømmei ne mødes i Kolding for at drøfte Sagen og en
ten afgøre den i Mindelighed eller ved en retslig Kendelse, da Hertugerne var
bauge for, at man skulde anse deres Ret for præskriberet, hvis de lod mere
end 30 Aar gaa hen uden at gøre den gældende. Den Arveret, der maatte
blive tilkendt dem, vilde de dog kun gøre gældende, hvis der kom en uden
for Slægten paa den danske Trone (Hansb. Ark. XXXV, 23). Hertug Hans
fandt dog ikke Tiden belejlig til at røre ved den Sag. (Hert. Hans t. Adolf
28/8 1569, 16/j 1570. Hansb. Ark. Inl. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
