Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 26. 421
1579. 25. Marts.
retsspørgsmaalet gjort til Genstand for en Forhandling, eventuell rets
lig Kendelse, ikke paa nogen Maade for at forstyrre Frederik II i
hans rolige Besiddelse af Norge, men kun for at man ikke, huis det
danske Rigsraad efter Frederik IFs Død valgte en udenfor Slægten til
Konge i Danmark, skulde afvise Hertugernes og deres Arvingers Arve
ret til Norge med en Paastand om, at det var en forældet Fordring,
ligesom man havde gjort i Odense 1569, da Mæglerne forlangte, at
Frederik I’s Datter Prinsesse Dorothea skulde have Udstyr og Under
hold af Kongeriget 1.
Kurfyrst August skrev ogsaa i den Anledning 9. Juli 1571 til
Frederik II og bad ham indtrængende om at faa Striden med Hertug
Adolf bilagt i Mindelighed, da der ganske sikkert ikke laa noget virke
ligt til Grund for Kongens Mistanke mod Hertugen, kun ondsin
dede Personers Snak; en Strid mellem Kongen og Hertugen vilde des
uden være meget belænkelig under de nuværende vanskelige Forhold i
Europa. Ien Fællesskrivelse af 3. Juli fra alle tre Mæglere, Kurfyr
sten, Hertug Ulrik af Meklenborg og Landgrev Wilhelm af Hessen,
advaredes Kongen ogsaa mod at lade det komme til Strid med Her
tugerne, og han opfordredes til at erklære sig om, nåar han vilde
lade Forhandlingen om Lenssagen gaa for sig, da de mæglende Fyr
ster saa vilde sende Raader for at faa alle Stridigheder bilagt. Hver
ken i Kurfyrstens eller Mæglingsfyrsternes Skrivelse 2 omtaltes, at Her
tug Adolf ogsaa havde ønsket Arveretten til Norge gjort til Genstand
for Forhandling.
Inden disse Skrivelser naaede til Frederik II, var der dog ved
Hertug Hans’s Mægling kommen en Forsoning i Stand mellem ham
og Hertug Adolf Ien Erklæring 3 af 18. Juni udtalte Kongen, at det
var rigtigt nok, at han havde fattet Uvilje mod Hertug Adolf og havde
udtalt sig iwenligt om denne, men det var Hertug Adolf seiv Skyld i.
Kongen havde altid været venlig stemt mod denne og erindrede i saa
Henseende om, at han ved Begyndelsen af Krigen mod Sverrig, da
han seiv vilde drage i Felten, havde forlangt af nogle af de fornemste
Rigsraader, der endnu levede og kunde bekræfte Sandheden heraf, at
de, hvis Kongen faldl i Krigen, skulde vælge Hertug Adolf til Konge,
hvilket de ogsaa havde indvilget i. Det havde Kongen ogsaa fortro
ligt meddelt Hertug Adolf gennem Grev Gunther af Schwarlzburg og
Jørgen v. Holle. Nåar Kongen havde udset Hertug Adolf til sin Efter
1 Instruks for Hans Blome t. Kurf. Aug. 9/G 1571 (Hansb. Ark. XII, 51).
2 Tyske Kane. I. A. Protocol, was dureh der Chur- und Fursten Sachsen,
Mechelburg und Hessen abgefertigte Ret he und Commissarien als Undterhend
ler zwischen der Kon. Mat. zu Dennemarcken und Herzogen zu Schlesw. Hol
stein wegen der Lehenwar des Furstenthumbs Schleswig zu Odenseh im Junio
und Julio 69 gehandelt und verabschiedet worden. (Heri findes tillige Største
delen af Korrespondancen fra 1569—79 angaaende Fastsættelse af et nyt Møde.
Tilsvarende Korrespondanceakter findes i Gottorper Arkivet Nr. 108). 3 Hansb.
Ark. XII, 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
