Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 1579. 25. Marts. Nr. 26.
Benedikt Ahlefeldt, Provst i Preeiz, Ditlev Rantzau, Amtmand i Cis
mar, Dr. Adam Tratziger, Kansler, Dr. Joachim Møller og Dr. Josias
Marcus, Vicekansler 1. For Kurfyrst August mødte Hans v. Lindenow,
Hans v. Seidlitz og Dr. Veit Winsheim, for Landgrev Wilhelm af
Hessen Dr. Bernt Keudel og Dr. Nicolaus Theophilus 2 og for Hertug
Ulrik af Meklenborg Joachim v. der Luhe og Dr. Heinrich Husanus 3.
I Instruksen for de hertugelige Gesandter4" var det paalagt dent
principaliter at hævde det samme Standpunkt som ved Forhandlin
gerne i Odense 1569, men hvis de kongelige Gesandter, som venteligt
var, ogsaa stod paa deres tidligere Standpunkt, skulde de ikke indlade
sig i nogen videre Disputaiion med dem, men anmode Mæglerne om
at stille Forslag til en Overenskomst, hvilket de kongelige formentlig
ikke vilde have noget imod. Da man paa Forhaand ikke kunde vide,
hvorpaa disse Forslag vilde komme til at gaa ud, kunde Hertugerne
ikke nu give Gesandterne bestemte Ordrer, men disse maatte indberette
Forslagene til Hertugerne og indhente nærmere Ordrer. De skulde
dog holde paa, at Forleningen skete efter de gamle Lensbreve; en
Modtagelse af Hertugdømmet Slesvig som et nyt Len og som et Mands
len vilde være meget betænkelig for Hertagernes indbyrdes Succession,
da Kongen, efter Forhandlingerne i Odense at dømme, næppe vilde
gaa ind paa at give Fællesforlening i den af Hertugerne da foreslaaede
Form. Med Hensyn til Lenstjenesten maatte de ikke gaa ud over det
i Odense 1569 bevilgede, uden først at have indhentet Hertagernes
Samtykke dertil. Kunde man ikke naa til en mindelig Overenskomst,
skulde der træffes Bestemmelse om, hvorledes den retslige Afgørelse
skulde gaa for sig. Gesandterne skulde holde paa, at denne skulde
træffes af de 3 mæglende Fyrster i Fællesskab, men vilde Kongen kun
have en af dem eller en anden i Stedet, skulde de først indhente Her
tugernes Resolution. Hvis Kongen kun vilde gaa ind paa en retslig
Kendelse af 8 danske og 8 tyske Adelsmænd, skulde der i Forvejen
vælges en Opmand for det Tilfælde, at Stemmerne skulde komme tit
at staa Uge. Hertugerne mente ganske vist, at Femern nu hørte til
Holsten, men da Femern i gammel Tid havde været et Len af Rigel,
rigtignok et frit Len, der var arveligt baade paa Mands- og Kvinde
siden, saa vilde Hertugerne gaa ind paa at tåge Øen til Len og yde
sædvanlig Lenspligt. De 50 Hjælme var dog altfor meget og kun
opnaaet ved en Krig og senere ikke krævet. Gesandterne skulde der
for henstille til Mæglerne, at de blev fri derfor. De skulde hævde, at
Slesvig Stift altid havde hørt Ul Hertugdømmet Slesvig, men maatte
tilsidst gaa ind paa, al dette Spørgsmaal ogsaa skulde afgøres ved den
retslige Kendelse.
Den 5. Maris aabnedes Forhandlingerne med et Møde mellem de
stridende Parter og Mæglerne paa Raadhuset. Lic. Caspar Paselick
gjorde her Rede for de forudgaaende Forhandlinger og Mødets Istand
1 Kreditiv 28. Febr. 1579. 2 Kreditiv 8. Febr. 1579. 3 Kreditiv 10.
Febr. 1579. 4 Instruksen for de kongelige Gesandter kendes ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
