Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 26. 1579. 25. Marts. 427
bringelse og fremhævede særlig, at der nu ikke var nogen Grund til
at strides om, hvorvidt Lenet var et Kvindelen eller ej, da baade Kon
gen, Hertug Adolf og Hertug Hans den yngre var saa rigeligt for
synede med mandlige Livsarvinger. Begge de stridende Parter op
fordrede Mæglerne til at stille Forslag til en Bilæggelse af Striden, og
disse forhandlede derefter med hver af Parterne særskilt for al faa
deres Mening at vide. De hertugelige erklærede, at de efter deres In
struks ingen Forslag kunde fremkomme med; de kongelige gentog
deres Tilbud fra Forhandlingerne i Odense. Ien senere Forhandling
samme Dag med de hertugelige forlangte Mæglerne en Erklæring af
dem om Fællesforleningen, da Forhandlingerne i Odense 1569 væsent
lig var strandede paa de hertugeliges Fordring om Fællesforlening
med Succession efter nærmeste Slægtskabsgrad. Dr. Veit Winsheim
søgte hell at faa dette Spørgsmaal afvist ved en Henvisning til, at
Fordringen om Fællesforlening egentlig kun rent tilfældig var kommen
frem under de lidligere Forhandlinger i Odense. De hertugelige er
klærede dog, at Spørgsmaalet om Fællesforleningen nødvendigvis maatte
løses, ellers kunde de ikke indlade sig paa Forhandling om de øvrige
Punkter. Lenet var fra gammel Tid arveligt og frit, og skulde de nu
indlade sig paa noget nyt, maatte de sikre sig. Mæglerne talte der
efter med de kongelige Gesandler om Fællesforleningen og meddelte
næsle Dag de hertugelige, at de kongelige nok vilde gaa ind paa Fæl
lesforleningen, nåar denne ogsaa kom Kongen og hans Brødre tilgode
og Successionen blev fastslaaet at skulle gaa efter » mannlehens recht
und gewohnheit«. De forlangte at faa at vide, om de hertugelige
helt vilde lade dette Punkt gaa ud eller vilde indrømme Repræsenta
tionsretten ved Successionen ligesom i det romerske Rige. Efter at
have overvejet Sagen erklærede de hertugelige, at de efter deres Instruks
ikke kunde gaa ind paa noget uden først at have indberettet det til
deres Herrer. De bad derfor om at faa skriftligt Forslag fra Mæglerne
om alle de omstridte Punkter og ligesaa Udkasl til en Overenskomst
om, hvorledes den retslige Afgørelse skulde foregaa, hvis en mindelig
Overenskomst ikke kom i Stand. Ien privat Samtale med Dr. Adam
Tratziger samme Dags Aften meddelte Mæglerne ham, at det kunde
ikke nytte at trænge videre paa med Hensyn til Fællesforleningen og
Successionen, da Kongen absolut ikke vilde fravige sit lidligere Stand
punkt; det vilde heller ikke være heldigt allerede nu at rejse Spørgs
maalet om den retslige Kendelse, da det saa kunde se ud, som om
man ikke var tilbøjelig til en mindelig Overenskomst.
Efter at Mæglerne derefter havde forhandlet med de kongelige for
at erfare, hvad disse vilde indrømme, stillede de den 9. Marts føl
gende Forslag: 1. Kongen fortener Herlugerne med Hertugdømmet
Slesvig, Øen Femern og alt Tilbehør som et » altvåterlich vom reiche
Dennemargk herrurendes anererbtes stam- und fahnenlehen«. 2. I
Forteningen indbefattes alle Hertuger af Holsten af den oldenborgske
Stamme, forsaavidt de ikke allerede er affundne og have givet Afkald,
saalænge deres mandlige Linje varer. 3. Successionen ordnes »nach
lehensrechten art und gewonheiH. 4. En eventuel Deling forelages
med Tilkaldelse af Venner. Før Delingen er forelaget, maa ingen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
