Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Nr. 26. 1579. 25. Marts.
Efter at de hertugelige Gesandter havde læst disse Artikter, erklæ
rede Dr. Traiziger, at de, som tidligere fremhævet, ikke kunde gaa ind
paa noget aden først at have hørt deres Herrers Mening. De ønskede
allerede nu at faa meddelt Udkast til Lensbrev, Lenspligt og Revers, for
at de paa en Gang kunde forelægge deres Herrer alt. Saadanne Udkast
meddeltes baade de kongelige og hertugelige næste Dag De kongelige
foretog nogle Ændringer heri, hvoraf den vigtigste var, at Fællesfor
leningen ikke olene skulde gælde Hertugerne og deres Livsarvinger,
men baade Kongen, hans Broder Hans den yngre og Hertugerne Hans
den ældre og Adolf og alles mandlige Livsarvinger. De rettede Udkast
leveredes til de hertugelige den 11. Marts, og den næste Dag havde
Mæglerne en længere Forhandling med disse paa Raadhuset, hvori de
indtrængende raadede dem til at gore alt hvad de kunde for at naa
til en mindelig Overenskomst, da de kongelige Gesandter bestemt havde
erklæret, al Kongen ikke vilde gaa ind paa nogen anden retslig Afgø
relse end en Kendelse af det danske Rigsraad, der efter Kongens Me
ning var den eneste kompetente Dommer i Sagen. Mæglerne havde
forgæves herimod indvendt, at Rigsraadet jo var Part i Sagen, og
foreslaaet en Kendelse af 8 danske og 8 tyske Adelsmænd med Kejse
ren eller den kejserlige Kammerret eller nogle upartiske Universiteter
som Opmænd, men de kongelige havde erklæret, at de efter deres In
struks ikke kunde gaa ind paa andre Dommere end Rigsraadet. Mæg
lerne henviste til, at Kongen jo var den mægtigste, og seiv om begge
Parter i Odense 1569 havde forpligtet sig til ikke at gribe til vold
somme Midler, saa vidste man jo ikke, hvad der siden kunde ske.
Der var forskellige tvivlsomme Punkter i Sagen, og seiv om en retslig
Kendelse faldt ud til Fordel for Hertugerne, vilde en Eksekution af
den mod Kongen og Rigsraadet være meget vanskelig.
Den 13. Marts rejste de hertugelige Gesandter fra Odense for
personlig al konferere med deres Herrer. Den li, fandt en Raad
slagning Sted i Øsby mellem Gesandterne og Hertugerne og deres
Rander, og paa Grundlag heraf udarbejdede Gesandterne efter deres
Tilbagekomst til Odense et skriftligt Svar paa Mæglernes Forslag, hvil
ket overleveredes Mæglerne 17. Marts. De hertugelige gik ind paa de
2 første Artikler, skønt de ansaa den anden for unødvendig, dog øn
skede de, at Ordet »Stama skulde udgaa, da det ikke fandtes i de
ældre Lensbreve og derfor kunde give Anledning til Misforstaaelse.
Artikl. 3—4- angaaende Successionen burde udgaa; Spørgsmaalet laa
jo ikke for nu, og ingen kunde vide, hvem der kunde dø først. Paa
Forhaand forpligte sig til ved Successionen at følge den kejserlige
Lensret vilde Hertugerne ikke, og det vilde ogsaa betyde Indførelsen
af en hel ny Ret i Hertugdømmet. Dette Spørgsmaal burde udsæt
tes med Forbehold af enhvers Ret. I Artikl. 5 maatte Ordene »nach
lehensrechten art und gewonheit« udgaa. Artikl. 6. Lenspligten an
de kongelige Gesandter foretoges en Del Ændringer i Udkastet (jvfr. Aftrykket
i Quellensaml.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
