Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 1579. 25. Marts. Nr. 26.
Magt sætte sig i Besiddelse af de ledigblevne Godser. 5. Hertugerne
skulle søge Lenet indenfor den sædvanlige Frist, saa ofte det bliver
ledigt, »nach lehensrechten art und gewonheiH, og Kongen og hans
Eflerfølgere skulle da uvægerlig give Forleningen. 6. Hertugerne
skulle yde Lenspligt og give Revers; Udkast hertil ligesaa vel som til
Lensbrevet skal man blive enig om her. 7. Forleningen gælder, saa
længe Mandsstammen er i Live. Nåar denne helt er uddød, falder
Lenet tilbage til Danmarks Krone, dog skulle de Frøkener, der da
maatte være i Live og ikke være udstgrede, foruden deres sædvanlige
Udstyr have N Tusende Dir. 8—12. I Tilfælde af Krig skulle Her
tugerne yde Kongen og Riget Lenstjeneste. Kongen skal dog raadføre
sig med Hertugerne baade ved Krigens Begyndelse og ved dens Slut
ning. Lenstjenesten sættes til 50 Ryttere og 80 Fodfolk. Kongen kan
dog, hvis han foretrækker det, forlange Penge i Stedet efter det ro
merske Riges Ansættelse, 12 Gl. for hver Rytter og 4 Gl. for hver
Knægt, eller ogsaa kræve lutter Ryttere eller latter Fodfolk. Krigs
folket skal tjene i 6 Maaneder, men endes Krigen ikke i den Tid
og vedbliver Adelen i Riget at tjene videre mod Fjenden, skulle Her
tugerne ogsaa tjene videre. Enhver af Hertugerne (Kongen medind
befatlet) skal bære sin Part. 13. Kongen tilsiger Hertugerne sin og
Rigets Beskyttelse for deres Len, dog skulle Hertugerne i paakommende
Tilfælde indhente Kongens Raad og ikke uden tvingende Grund ud
sætte deres Len for Fare. 14. Denne Overenskomst krænker ikke
Rigets Højhed eller Land- og Ridderskabets Privilegier og Rettigheder.
Kongens, Danmarks Riges og Hertugernes Højhed og Rettighed over
Slesvig Stift og Kapitel forbeholdes dem. — Mæglerne, vistnok særlig
de hessiske, havde ogsaa forlangt, ai Hertugerne skulde anerkendes
som Danmarks Riges Lensfyrster med Sæde og Stemme i Rigsraadet,
men herpaa havde de kongelige Gesandier ikke villet gaa ind l.
1 Det af Mæglerne den 9. Marts overgivne Forslag til en Overenskomst
var fremgaaet af Forhandlinger mellem dem seiv indbyrdes og derefter med
de kongelige Gesandter og repræsenterede nærmest disse sidstes Standpunkt.
Mæglerne overgav 7. Marts et Udkast til de kongelige Gesandter (trykt: Quel
lensamml. d. Schl. Holst. Lauenb. Gesellsch. II, 2, S. 20—25). Angaaende
dette Udkast havde der været nogen Meningsforskel mellem de sachsiske og
meklenborgske Gesandter paa den ene og de hessiske Gesandter paa den an
den Side. Hesserne havde forlangt, at Successionen skulde ske »nach gemei
nen lehns auch ublichen lands lehn art und gewonheit«, hvorved Hertugerne
vilde kunne opnaa Succession efter nærmeste Slægtskabsgrad, men herimod
gjorde Sachserne gældende, at Hertug Adolf i 1574 ved Hertug Hans’s Besøg
hos Kurfyrsten gennem dertne havde erklæret, at de stærkt ønskede et Forlig,
da de ellers maatte være forberedt paa Indgreb fra Kongens Side og maaske
senere Krig. Hvis Hertug Adolf skulde dø før Hertug Hans, vilde Succession
efter nærmeste Slægtskabsgrad jo ogsaa være uden Betydning. Hertugerne
havde derfor dengang erklæret, at de vilde tåge Hertugdømmet til Len som
et Mandslen og efter »Lens Bet og Sædvane*. Under Forhandlingerne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
