Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 28. 1580. 12. Okt. 501
Handelen paa Narva gav ogsaa Anledning til stadige Rivninger.
Ifølge Stetlinertraktatens § 20 skulde denne være fri for de tre nor
diske Rigers Undersaalter og for Lybæk, nåar undtoges, at de ikke
maalte føre Krigsfornødenheder til Narva. Johan III søgte dog stadig
at hindre denne Handel, og der førtes idelig Klager fra dansk Side
over, at svenske Udliggere opbragte de danske Skibe, der brugte denne
Sejlads, medens Johan seiv gav baade sine egne og fremmede Køb
mcend Pas til at handle paa Narva, og disse Passer solgtes endog af
den ene Købmand til den anden. Frederik II havde i 1576 efler Rus
sernes Angreb paa de danske Besiddelser i Lifland forbudt sine Under
saalter at sejle paa Narva, men erklærede Aaret efter, at han ikke
mere kunde forbyde dem det, da Johan III stadig seiv gav Tilladelser
til at handle paa Narva. Johan III hævdede, at han kun af særlig
Naade havde givei nogle enkelte Tilladelse til at føre uforbudte Varer
til Narva; solgtes saadanne Pasbreve, var det mod hans Vilje. Hans
Udliggere havde ogsaa kun Ordre til at undersøge de Skibe, der sej
lede til Narva, og paase, at de ikke førte Krigsmunition ’og andre
forbudte Varer til Russerne. Han vilde nu ordne det saaledes, at
Kongens Undersaatter ikke mere skulde faa Grund til Klage 1. Kla
gerne fra dansk Side over Opbringelser vedblev dog, og særlig galt
blev det, da en af de svenske Underadmiraler i Sommeren 1579 op
bragte to med Sild ladede Skibe, der tilhørte Frederik II seiv, skønt
den kongelige Skipper fremvisle Frederik II’s eget Pas og Bevis for
at Sildene tilhørte Kongen. Frederik II forlangte, at Johan III skulde
løsgive Skibene, der var blevne førte til Stockholm, og betale Sildene.
Skete det ikke, kunde Johan III forlade sig paa, at Frederik II ikke
vilde finde sig i en saadan Haan og Spot, men paa anden Maade
vilde søge sin Betaling og i det hele hjælpe sine Undersaatter til Ret;
han vilde ikke være den første Konge, der tav stille til saadant. Jo
han mente, at hans Underadmiral ikke havde haft helt Uret i at op
bringe Skibene, da de var trufne i Havnen ved Narva, hvor Største
delen af Godset allerede var opskibet og solgt. Han havde dog hele
Tiden haft i Sinde at levere dem tilbage, da det var Frederik IFs eget
Gods, og han havde ikke ventet, at Frederik II vilde blive saa heftig
over en saa ringe Sag; saadanne Skrivelser kunde ikke udrette noget
godt. Nåar danske Undersaalter ellers var blevne anholdte paa del
narviske Forvand, havde der været god Grund dertil, da de tilførte
Russerne Skyts, Krudt og Krigsmunition. I mange Tilfælde havde
Johan dog alligevel for Frederik IFs Forbøns Skyld tilbagegivet det
anholdte Gods eller givet Erstatning for det 2.
Da det senere kom til Kong Johans Kundskab, at Frederik II
baade skriftlig og mundtlig til andre hesværede sig stærkt over at
Johan handle.de imod Stettinertraktaten, foreslog han 23. April 1580
1 Fr. II t. tfoh. III i2/s 1576j 8/(, 1577 . Joh_ mtFr u 16/g l576> 157?_
(Sverr. A, Brevveksl, mell. Kongehusene). 2 Fr. II t. Joh III ™l 8/ 1579 .
Joh. III t. Fr. II »/10 1579, */, 1580. 9’ *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
