Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 1580. 12. Okt. Nr. 28.
at der i Renhold til denne Traktats § 24 skulde træde 6 Raader sam
men fra hver Side paa Grænsen i Jåli eller Augast for at undersøge
de gensidige Klager og forlige dem, da dei saa nok skulde vise sig,
at det var Johan,, der havde mest Grund til at beklage sig. I sit Svar
herpaa 15. Maj indrømmede Frederik II, at han havde beklaget sig
over Johan, men han vidste heller ikke af, at han var et saadani
Servitat undergivet, at han ikke maatte beklage sig, nåar der handle
des mod en Fredstraktat og ikke toges noget Hensyn til hans venlige
Henstillinger. Da hans tidligere Klager ikke havde ført til noget, an
tog han heller ikke, at der vilde komme noget synderligt ud af det
foreslaaede Møde, men for ikke at blive beskgldt for at handle mod
Stettinertraktalen, vilde han til Mikkelsdag sende 3 Raader til Grænsen
mellem Knærød og Ulfsbæk. 8. Aug. gik Johan III ind paa ligeledes
at sende 3 Raader, skønt hverken Tid eller Sted egentlig passede ham.
Den 20. Sept. udfærdigedes Fuldmagt og Instruks for de danske
Kommissærer 1 : Kansler Niels Kaas, Rentemester Kristoffer Valkendorf
og Manderap Parsberg. De skulde forlange, at de svenske Kommis
særer først skulde fremkomme med deres Besværinger, da Kong Johan
havde foreslaaet Mødet og ladet sig forlgde med, at Skylden var mere
paa dansk end paa svensk Side. Seiv skulde de forebringe de danske
Klager, særlig angaaende Hindringen af Sejladsen paa Narva. Trods
alle Frederik II’s Klager herover og Johans Løfter om, at nu skulde
Opbringeiserne høre op, var det stadig Uge galt. Man havde endog
opbragt Kongens egne Skibe, plyndret dem i fremmede Undersaatters
Nærværelse og siden med stor Pomp og Triumf ført dem til Stockholm,
hvor fremmede Gesandter havde set det til stor Spot for Frederik II.
Kong Johan udgav ogsaa stadig seiv Pasbreve til Sejlads paa Narva.
Gesandterne skulde ogsaa fremføre de danske Undersaatters Klager og
kræve Betaling for det Gods, der var frataget dem. Nåar alle Klager
var undersøgte, skulde de have Fuldmagt til at bilægge dem. — Fra
svensk Side mødte Kansler Nils Gyllenstierna, Hogenskild Bielke, Erik
Sparre og Sekretær Erik Matsson.
Den 1. Okt. aabnedes Forhandlingerne med et Møde i Sjorod, hvor
begge Parter overleverede hinanden deres Fuldmagter. Den 3. Okt.
holdtes et nyt Møde, hvor begge mundtlig fremførte deres Klager
og drøftede dem. Senere besluttede man dog, at Klagerne skulde
overleveres skriftligt, og at der skulde svares skriftligt paa dem.
Den 8. Okt. overleverede de svenske Kommissærer deres Besværinger,
hvorpaa de danske Kommissærer svarede 11. Okt.: 1. Skønt svenske
Undersaatter ifølge Stettinertraktalen skålde være fri for Told i Dan
mark, havde man for 3 Aar siden tåget Told i Sundet af nogen Vin,
som Kong Johans egen Købmand førte igennem til Kong Johan seiv.
(Svar: Grunden hertil var, at der var tåget Told af danske Under
1 Akter fra Mødet i Sjorod 1580 (Sverr. A, 1575—78). Heri findes tillige
de i det følgende benyttede Aktstykker. 2 Fuldmagt for de svenske Ge
sandter 29/8 1580 (Orig. Sverr. Nr. 313).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
